Udland

Ukraine tidslinje: Er freden på vej?

Følg 22Skammelsen på Facebook

Her giver redaktionen bag 22 NYHEDERNE med Poul Erik Skammelsen dig overblikket over krigen i Ukraine.

Tidslinjen bliver løbende opdateret af redaktionen og er i omvendt kronologisk rækkefølge, så seneste nyt står øverst i artiklen.

Har du en kommentar, et ønske om en tilføjelse eller indvendinger, så kan du skrive direkte til redaktionen på Facebook.

FEBRUAR 2015: Ny Minsk-aftale og et håb om fred?

  • 26. februar: Efter to dage uden kampe i det østlige Ukraine, melder den ukrainske hær ud, at man nu vil trække tungt artilleri tilbage fra frontlinjen.  To dage tidligere er de prorussiske separatister angiveligt også begyndt at trække artilleri tilbage.  Tilbagetrækningen skulle ifølge aftalen i Minsk have fundet sted den 15. februar, men våbenhvilen blev ikke overholdt.     
  • 14-18. februar: På trods af fredsaftalen er der flere meldinger om kampe i det østlige Ukraine. Især i byen Debaltseve, som er et jernbaneknudepunkt tæt på Donetsk i det østlige Ukraine. 18. februar melder den ukrainske regering ud, at regeringstropperne trækker sig tilbage fra byen Debaltseve, som nu kontrolleres af de prorussiske separatister.  
  • 12. februar: Efter timelange møder i Minsk underskrives en våbenhvile, som træder i kraft natten til søndag d. 15. februar. Det underskrevne dokument indeholder også en aftale om tilbagetrækning af tunge våben, som vil træde i kraft to dage efter, våbenhvilen begynder.  I første omgang er der ikke meldinger om, at parterne er nået frem til en demarkationslinje i Østukraine.  
  • 11. februar: Ledere fra Frankrig, Tyskland, Ukraine og Rusland mødes i Minsk i Hviderusland for at drøfte en fredsplan.  
  • 6-7. februar: Efter møder i Moskva når Ruslands, Tysklands og Frankrigs ledere til enighed om, at der skal udarbejdes en plan, som skal bringe kampene i Ukraine til en afslutning.  Tysklands forbundskansler Angela Merkel siger i den forbindelse, at situationen ikke kan løses med militære midler. Dagen efter mødet beder Ukraines præsident Petro Porosjenko sine allierede om politisk, økonomisk og militær hjælp.  
  • 2-6. februar: Avisen New York Times skriver, at der er en stigende opbakning i Det Hvide Hus til at støtte Ukraine med våben i kampen mod separatisterne.  Debatten spreder sig også til Danmark, hvor udenrigsminister Martin Lidegaard (R) afviser, at regeringen vil bakke op om at levere våben til Ukraine på nuværende tidspunkt.

JANUAR 2015: Symbolsk kamp om totalsmadret lufthavn

  • 31. januar: Repræsentanter for Ukraine, Rusland og OSCE mødes i Minsk for at genoptage forhandlinger om fred i Østukraine.  
  • Slutningen af januar: Adskillige blodige kampe mellem ukrainske soldater og prorussiske separatister. Det går især ud over lokalbefolkningen, der enten må flygte eller gå under jorden.  
  • 22. januar: Ukraines hær trækker sig fra lufthavnen i Donetsk og lider et symbolsk nederlag efter flere måneders kampe. Samme dag er der et raketnedslag ved et busstoppested i Donetsk, hvor op mod 13 mennesker dør. Det får separatistlederen Aleksander Sakhartjenko til at sige, at der 'ikke er en fredsaftale' i Ukraine.  
  • Midten af januar: Voldsomme kampe om lufthavnen i Donetsk betyder, at den nærmest er jævnet med jorden, viser droneoptagelser derfra.  
  • 12. januar: Interpol efterlyser Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj for underslæb og økonomisk svindel.

DECEMBER 2014: Flere tusinde døde i Ukraine

  • 31. december: Ruslands annektering af Krim står som den vigtigste begivenhed i år 2014, siger Ruslands præsident Vladimir Putin i sin nytårstale til nationen.  
  • 26. december: De stridende parter begynder at løslade og udveksle fanger som del af en større fangeudveksling.  
  • 23. december: Ukraines parlament tager et skridt, der kan føre til medlemskab af NATO. Med 303 stemmer for og otte imod siger parlamentet nej til at bevare landets alliancefrie stilling. Landets neutrale status blev eller fastslået i 2010 - efter pres fra Rusland.  
  • 13. december: FN vurderer, at 4634 mennesker har mistet livet i konflikten siden april. Omkring 10.000 andre er blevet såret under kamphandlingerne.

NOVEMBER 2014: Fredsaftalen er blevet bombet i stykker

  • 13. november: "Siden Minsk-aftalen har vi haft 2400 brud på våbenhvilen fra militante grupper", siger OSCE i Ukraine.  
  • 12. november: "Våbenhvilen er kun ord på et stykke papir", siger Natos øverstkommanderende general Philip Breedlove efter rapporter om, at russiske soldater har krydset grænsen til det østlige Ukraine i dagene op til.  
  • 2-3. november: De prorussiske separatister afholder nye valg i Donetsk og Lugansk.  Rusland anerkender valget, mens Vesten i stor stil fordømmer det. Som reaktion på valget siger Ukraines præsident Petro Porosjenko, at Ukraines militær skal forberede sig på nye angreb fra de prorussiske separatister.

OKTOBER 2014: Ukraine går til valg

  • 31. oktober: Aftale om levering af russisk gas til Ukraine træder i kraft.  
  • 26. oktober: Valg til parlamentet i Ukraine.  Her er det især provestlige partier, der vinder frem.  
  • 18. oktober: Rusland og Ukraine bliver enige om en foreløbig prisaftale om ukrainsk import af russisk gas.  
  • 16-17. oktober: Ved et møde i Milan beskylder EU-ledere Ruslands præsident Vladimir Putin for at forsømme flere dele af Minsk-aftalen.  Forud for mødet er der i begyndelsen af oktober voldsomme kampe mellem ukrainske styrker og prorussiske separatister om lufthavnen i Donetsk, samt voldsomme kampe i flere byer i Østukraine.

SEPTEMBER 2014: Den skrøbelige aftale i Minsk

  • 28. september: På trods af fredsaftalen fortsætter kampene. I de sidste dage af september er der i særdeleshed kampe om lufthavnen i Donetsk.  Den 28. september er den blodigste dag siden fredsaftalen.  Ni soldater bliver dræbt i kampe mellem ukrainske styrker og prorussiske separatister.  
  • 24. september: NATO - som hele tiden har ment at kunne bevise, at der er russiske tropper i Ukraine - melder ud, at en del af de russiske soldater ser ud til at være trukket ud af Østukraine.  
  • 19. september: Et opfølgende memorandum til Minsk-aftalen underskrives af repræsentanter fra Ukraines regering og de prorussiske separatister. Her bliver man blandt andet enige om en 'bufferzone' og tilbagetrækning af tunge våben.  Der meldes dog stadig om kampe flere steder.  
  • 12-16. september: EU og USA bliver enige om en ny runde sanktioner mod russiske banker og energivirksomheder.  Sanktionerne betyder blandt andet, at de pågældende virksomheder mister muligheden for finansiering i Vesten. 16. september ratificerer EU og Ukraine dele af associeringsaftalen, men vælger at udskyde frihandelsdelen af aftalen efter pres fra Rusland.  
  • 9. september: En gruppe hollandske specialister udgiver en rapport, der konkluderer, at "MH17 lader til at være ramt af højhastighedsobjekter udefra".  Rapporten kan dog ikke præcisere, hvad - eller hvem - der har ramt passagerflyet.  
  • 5. september: Efter møder mellem sikkerhedsorganisationen OSCE, prorussiske separatister og Ukraines regering aftales en tolvpunktsplan for fred i Ukraine.  Våbenhvilen synes fra start skrøbelig, da der lyder meldinger om kampe i Østukraine de følgende dage.

AUGUST 2014: Ruslands hvide konvoj krydser grænsen til Ukraine

  • 26. august: Ukraines militær tager en gruppe russiske faldskærmssoldater til fange på ukrainsk territorium og dokumenterer det i en række videoer på nettet. De russiske myndigheder siger, at de har krydset grænsen ved en fejl.  Senere udveksles 67 ukrainske soldater for de 10 faldskærmssoldater.  
  • 12-22. august: En russisk nødhjælpskonvoj bestående af 280 lastbiler kører mod det østlige Ukraine.  Uden tilladelse fra Ukraines regering køres nødhjælp over grænsen til Lugansk den 22. august.  
  • Starten af august: Adskillige civile dødsfald i konflikten i det østlige Ukraine.  På samme tid betyder kamphandlinger, at internationale observatører har svært ved at inspicere det område, hvor MH17 styrtede ned. Sideløbende forbereder Rusland en række modsanktioner mod EU og USA - blandt andet i form af et importforbud for en række fødevarer.

JULI 2014: Et passagerfly bliver skudt ned

  • 30. juli: I kølvandet af MH17-styrtet iværksætter EU og USA en ny række sanktioner mod Rusland. De nye sanktioner er mere vidtrækkende og begrænser blandt andet russiske, statsejede bankers adgang til EU's finansmarkeder.  
  • 22. juli: De internationale reaktioner efter flystyrtet retter i den grad til anklager mod prorussiske separatister, som man mener har skudt flyet ned.  Blandt andre den daværende hollandske udenrigsminister Frans Timmermanns, der holder en smertefuld tale for FN's sikkerhedsråd.  På den anden side skyder russiske medier skylden på Ukraines hær.  
  • 17. juli: Et passagerfly fra Malaysian Airlines skydes ned tæt på byen Grabove, der ligger i det område, de prorussiske separatister kontrollerer.  Det er et passagerfly fra Amsterdam i Holland med kurs mod Kuala Lumpur i Malaysia.  Alle 298 om bord på flyet omkommer i flystyrtet.  
  • 5. juli: Efter en større offensiv generobrer de ukrainske styrker byen Slovjansk, som har været en styrkeposition for de prorussiske separatister.  I det hele taget gør de ukrainske styrker i disse dage store landvindinger og styrer efter eget udsagn 23 af 36 regioner i Donetsk og Lugansk. 

JUNI 2014: Associeringsaftale med EU falder på plads

  • 27 juni: EU's ledere og Ukraines præsident, Petro Porosjenko, underskriver sidste del af en omfattende frihandels- og assoceringsaftale.  
  • 23-24. juni: Separatistledere siger, at de vil respektere præsident Porosjenkos udkast til en fredsplan.  Med fredsplanen opfordrer han separatisterne til at nedlægge deres våben og forlade landet. Dagen efter fredsaftalen bliver en ukrainsk militærhelikopter skudt ned.  
  • 14. juni: Separatister skyder et ukrainsk militærfly ned.  49 mennesker dør.  
  • Starten af juni: De prorussiske separatister vinder flere områder i det østlige Ukraine. Blandt andet overtager de en militærbase tæt på den russiske grænse til Ukraine.

MAJ 2014: Separatister kalder sig uafhængige

  • 26. maj: Massive kampe om kontrollen med lufthavnen i Donetsk mellem Ukraines hær og prorussiske separatister. Mindst 40 mennesker dør i kampene.  Hele maj måned er præget af adskillige væbnede konfrontationer mellem separatister og Ukraines hær med mange dødsfald til følge.  
  • 25. maj: Ukraine går til valg og stemmer Petro Porosjenko ind som præsident. Porosjenko er en kendt oligark og succesfuld forretningsmand, der går under kaldenavnet 'chokoladekongen'.  
  • 11-12 maj: De selvudnævnte folkerepublikker i Lugansk og Donetsk holder folkeafstemninger og erklærer sig derefter uafhængige.  Afstemningen er dog ikke anerkendt eller godkendt af hverken EU eller USA. Den 12. maj vælger Rusland at godkende valget.  
  • 2. maj: Et blodigt sammenstød i byen Odessa koster 42 mennesker livet.  De fleste af de døde er prorussiske aktivister, der er fanget i en brændende bygning i byen.  

APRIL 2014: Uro i Østukraine

  • Slutningen af april: Planerne om fred lader ikke til at virke. Ukraines regering udtaler, at man vil 'genstarte' militære aktioner mod de prorussiske separatister i Østukraine.  
  • 16-17. april: De første dødsfald i konflikten finder sted i Mariupol, hvor ukrainske styrker kommer i kamp med demonstranter, der angriber en militærbase.  Tre mennesker dør i forbindelse med kampene. 17. april mødes ledere fra Rusland, Ukraine, USA og EU i Geneve i Schweiz. Her drøfter de flere initiativer til at stoppe krisen i Østukraine.  
  • Første halvdel af april: 7. april begynder en gruppe demonstranter at besætte regeringsbygninger i byerne Donetsk, Lugansk og Kharkiv i det østlige Ukraine.  De kræver en afstemning om uafhængighed og tættere bånd til Rusland. Demonstranterne bliver hurtigt kendt som de prorussiske separatister.  I den forbindelse skaber de også selvudnævnte republikker med egne flag og symboler. Ukraine formår at genvinde regeringsbygningerne i Kharkiv, men påbegynder det, de kalder en 'antiterroraktion' i Østukraine den 15. april. 

MARTS 2014: Rusland annekterer Krim

  • Slutningen af marts: Efter gentagne rygter om russiske styrker på ukrainsk territorium forsøger Vesten at lægge yderligere pres på Rusland. USA's præsident Barack Obama beder Rusland om at trække sine tropper tilbage.  
  • 17-18. marts: EU og USA indleder første sanktionsrunde mod en række fremtrædende forretningsmænd og politikere i Rusland og Ukraine. 18. marts underskriver præsident Vladimir Putin en lov, der officielt annekterer Krim som russisk territorium.  Denne annektering er ikke godkendt eller anerkendt af ledere i Vesten.  
  • 16. marts: I en folkeafstemning på Krim peger 97 % af stemmerne på, at Krim skal være en del af Rusland. Vesten fordømmer valgresultatet, som regnes for at være opstillet og manipuleret.  
  • 4. marts: Selv om der dukker flere mistænksomme soldater op på halvøen Krim, benægter præsident Vladimir Putin, at der er russiske styrker på Krim.  Han siger, at der derimod er tale om lokale 'selvforsvarsstyrker'.  
  • 1. marts: Ruslands parlament godkender præsident Vladimir Putins anmodning om retten til at bruge 'magt' for at sikre russiske interesser i Ukraine.

FEBRUAR 2014: Et blodigt farvel til Janukovitj

  • 27-28. februar: Fokus rettes mod halvøen Krim, hvor prorussiske separatister i kampuniform begynder at besætte en række regeringsbygninger.  
  • 23-26. januar: Det nye parlament gør Aleksander Turtjinov til midlertidig præsident, mens Arsenij Jatsenjuk udnævnes til midlertidig ministerpræsident. På samme tid udsteder man en arrestordre på Viktor Janukovitj, som er flygtet fra Ukraine.  
  • 22-23. februar: I løbet af de to dage afsættes præsident Viktor Janukovitj af parlamentet i Kijev. I perioden op til er han flygtet fra Kijev.  Oppositionen udskriver valg i Ukraine, som skal afvikles 25. maj.  På samme tid løslades Janukovitjs politiske modstander Julia Timosjenko fra fængsel.  
  • 20. februar: De blodigste kampe hidtil.  Mindst 88 mennesker dør i løbet af 48 timer.  Flere videoer dukker op på nettet, hvor man ser snigskytter skyde mod demonstranterne på Majdan-pladsen.  
  • 18 februar: Massive kampe mellem urobetjente og demonstranter i Kijev.  Forud for sammenstødet har Ukraines myndigheder advaret, at man vil rydde pladsen. Op mod 25 mennesker dør i forbindelse med kampene.  
  • 16 februar: Demonstranter ophæver besættelsen af rådhuset i Kijev, da der indgås en aftale om at løslade 234 arresterede demonstranter. 

JANUAR 2014: Første dødsfald i Kijev

  • 28. januar: Ukraines ministerpræsident trækker sig.  På samme tid trækker parlamentet også den udskældte anti-demonstrationslovgivning fra 16. januar tilbage.  
  • 22. januar: Første dødsfald i forbindelse med demonstrationerne. To demonstranter bliver skudt og en tredje falder under en konfrontation mellem politi og demonstranter, der på dette tidspunkt har bygget barrikader forskellige steder i byen.  I alt dør fem personer i forbindelse med sammenstødene.  
  • 16-22. januar: Ukraines regering vedtager en lov, der indskrænker retten til at demonstrere.  Sideløbende er der også forlydender om, at demonstranter besætter regeringskontorer i andre byer i den vestlige del af Ukraine.

DECEMBER 2013: Demonstrationerne vokser

  • 17. december: Den ukrainske regering indgår en aftale med Ruslands præsident Vladimir Putin. Blandt andet om en økonomisk hjælpepakke og en mere favorabel prisaftale for import af gas fra Rusland.  
  • 1-17. december: Demostrationerne fortsætter i Kijev. Blandt andet besætter demonstranter rådhuset i Kijev og Majdan-pladsen. Op mod 800.000 mennesker vurderes til tider at være på gaden.

NOVEMBER 2013: Startskuddet

  • 30. november: Første store sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor 35 demonstranter anholdes.  Pressefotos viser, at flere demonstranter er kommet til skade i sammenstødene. På dette tidspunkt er demonstranterne ofte samlet på Majdan-pladsen i det centrale Kijev. Majdan betyder frihed, men pladsen omdøbes hurtigt af en gruppe protestanter til Euromajdan for at symbolisere demonstranternes ønske om tættere bånd til Europa og EU.  
  • 21-29. november: En protestbevægelse vokser sig større og større i Ukraines hovedstad, Kijev.  På et tidspunkt vurderes det, at op mod 100.000 deltager i demonstrationerne mod regeringens beslutning om at skrotte assoceringsaftalen.  
  • 21. november: Ukraines regering - på daværende tidspunkt med præsident Viktor Janukovitj ved magten - meddeler, at man vil suspendere forberedelserne til at indgå en økonomisk og politisk associeringsaftale med EU. I stedet vælger man fra regeringens side at knytte tættere bånd til Rusland.

Sidst opdateret: 26. februar 2015

Kilder: TV2.dk, BBC, The Guardian, Financial Times, Associated Press, Ritzau, Reuters, The Independent, Russia Today.