Udland

Ukraine-parterne forhandler - men er meget langt fra hinanden

Netop nu mødes fire af verdens topledere i Hviderusland i endnu et forsøg på at finde en løsning på konflikten i Ukraine.

Ukraines præsident Petro Poroshenko, den russiske præsident Vladimir Putin og de to selvudnævnte mæglere, Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande, møder op med meget forskellige ønsker til forhandlingerne.

Officielt er håbet at nå frem til en aftale om en våbenhvile. En sådan aftale har parterne allerede aftalt i september, men den kom aldrig til at fungere – og nu forsøger parterne at nå frem til en ny aftale, baseret på våbenhvilen fra september.

Den nye våbenhviles hovedpunkter er, ud over et stop for de væbnede kampe, oprettelsen af en demilitariseret zone på omkring 60 kilometer mellem de stridende parter og større selvstyre til de to østlige oprørsprovinser, Donetsk og Lunhansk.

Men præmisserne for forhandlingerne er vidt forskellige for de involverede parter:

1) Siden aftalen i september har oprørerne været i offensiven og fået kontrol med mere land, både omkring lufthavnen i Donetsk, som oprørerne har erobret, og ved kysten længere sydpå, hvor oprørerne nu står udenfor byen Mariupol. Spørgsmålet er nu, om våbenstilstandslinjen skal gå der, hvor parterne stod overfor hinanden i september, sådan som den ukrainske regering ønsker det. Eller der, hvor grænsen mellem dem går nu, sådan som oprørerne ogRusland ønsker det.

2) Ukraine og landets vestlige støtter ønsker, at oprørerne i øst skal afvæbnes og de oprørske regioner skal under ukrainsk kontrol – om end med en form for øget lokalt selvstyre. Oprørerne har et helt andet mål: At regionerne i øst får selvstændighed som ”folkerepublikker” og at oprørerne beholder deres våben og sammen med Rusland kan være garant for de nye folkerepublikkers suverænitet. Ruslands holdning ligger et sted midt imellem: Udpræget selvstyre, men ikke nødvendigvis fuld selvstændighed.

3) Ukraine og Vesten ønsker, at Rusland trækker alle sine tropper og våben tilbage, og at Ukraine igen får fuld kontrol over sin grænse til Rusland. Rusland anerkender slet ikke den problematik, idet man fastholder, at der ikke er russiske tropper involveret i kampene i det østlige Ukraine.

4) Rusland ønsker desuden en form af anerkendelse af, at Krim-halvøen skal forblive en del af Rusland. Noget, som Ukraine afviser.

Mens de fire statsledere gik ind til forhandlingerne, vurderede TV 2's korrespondenter mulighederne for en løsning. Uffe Dreesen følger forhandlingerne fra Ruslands hovedstad Moskva, men Ulla Terkelsen følger dem fra Ukraines hovedstad Kiev:

Våbenhvileaftalen fra september

Aftalen blev indgået den 5. september i Hviderusland. Aftalens praktiske betydning var ikke stor, idet den blev overtrådt fra starten. Siden nytår har der været åbenlyse kampe i det østlige Ukraine.

Våbenhvileaftalens 12 hovedpunkter:

  1. Øjeblikkelig våbenhvile
  2. Våbenhvilen skal kontrolleres af OSCE
  3. Øget lokalt selvstyre i de østlige oprørsprovinser
  4. En buffer-zone langs den ukrainsk-russiske grænse, overvåget af OSCE
  5. Udveksling af krigsfanger
  6. Amnesti mod retsforfølgelse for oprørerne i det østlige Ukraine
  7. En politik om ”national dialog” mellem parterne
  8. Humanitær hjælp til det østlige Ukraine
  9. Lokalvalg i oprørsområderne (lokalvalget blev afholdt af separatisterne i november, men ikke anerkendt af Ukraines regering)
  10. Tilbagetrækning af ”illegitime militante grupper”.  Begrebet dækker over de russiske styrker, som Ukraine mener er regulære, russiske tropper – noget som Rusland benægter.
  11. Økonomisk genopbygning af det østlige Ukraine
  12. Sikkerhedsgarantier for oprørslederne i det østlige Ukraine     

Kilder: Blandt andet BBC, Reuters