Hollande om Rusland-aftale: Alternativet er krig

- Vi ønsker at skabe sikkerhed i Europa med Rusland - ikke mod Rusland, understreger tysk forbundskansler.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at hun er usikker på, om de igangværende tysk-franske forhandlinger med den russiske præsident, Vladimir Putin, vil føre til en afslutning på krisen i Ukraine:

- Efter vores samtaler er det stadig usikkert, om de vil føre til succes. Men man må vove forsøget.

- Det skylder vi de folk i Ukraine, som er berørte af konflikten, siger hun i sin tale ved sikkerhedskonferencen i München efter at have forhandlet med Putin i Kreml fredag.

- Vi må bruge alle de diplomatiske muligheder, der er, siger den tyske regeringsleder og understreger, at "krisen i Ukraine kan ikke løses med militære midler".

- Det er den bitre sandhed. Og derfor er det sĂĄ uendelig vigtigt, at vi stĂĄr samlet, siger kansleren og understreger nok engang:

- Vi ønsker at skabe sikkerhed i Europa med Rusland - ikke mod Rusland.

Sammen med den franske præsident, François Hollande, vil hun søndag fortsætte forhandlingerne over telefonen med Putin og den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, som lørdag også er i München.

Merkel siger, at hun er desillusioneret efter at have set udviklingen i Ukraine efter Minsk-aftalen fra september, som aldrig er kommet til at virke.

Forbundskansleren understreger også, at hun forstår debatten om, hvorvidt Vesten skal sende våben til Ukraine, men hun siger, at det ikke ville hjælpe.

- Jeg forstår diskussionerne om at sende våben, men jeg tror virkelig ikke på, at flere våben vil føre til fremskridt i Ukraine, siger hun.

Frankrigs præsident Hollande advarer lørdag om, at det igangværende fransk-tyske fredsinitiativ er sidste chance for at få løst konflikten i Ukraine.

- Hvis der ikke kommer en vedvarende aftale i hus, så kender vi alle scenariet: Det hedder krig, siger han ifølge Reuters.

- Jeg tror, at dette er en af de sidste chancer. Derfor tog vi dette initiativ, siger den franske præsident.

/ritzau/dpa

Fakta: Det indeholder aftalen

Rusland, Tyskland og Frankrig vil prøve at genoplive Minsk-fredsplanen fra sidste år, som aldrig har virket.

Konflikten i det østlige Ukraine skal nu forsøges at blive løst ved at lave en ny gennemskrivning af en fredsplan, som for fem måneder siden blev underskrevet i Hvideruslands hovedstad, Minsk, men som siden stort set er blevet ignoreret.

Det har Ruslands præsident, Vladimir Putin, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, aftalt fredag i Moskva.

Putin skal have accepteret et tysk-fransk forslag om at forsøge at udarbejde et fælles dokument for, hvordan Minsk-aftalen kan genoplives.

Dette dokument skal også indeholde input fra den russiske præsident selv og den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, som Merkel og Hollande besøgte torsdag. Hvad disse input konkret går ud på, er dog ikke oplyst.

Søndag er der aftalt nye forhandlinger over telefonen, som Porosjenko også deltager i.

Minsk-aftalen indeholder 12 punkter, hvoraf de vigtigste er:

* En øjeblikkelig gensidig våbenhvile skal sætte en stopper for kampene i de oprørsdominerede områder omkring Donetsk og Lugansk.

Hidtil er kampene mellem separatisterne og regeringsstyrkerne dog gang på gang blusset op på ny. Alene inden for det seneste døgn er fem ukrainske soldater dræbt og 26 såret i kampe i det østlige Ukraine, meddeler militæret lørdag.

* Der skal oprettes en bufferzone uden tungt militært udstyr.

* Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde skal overvåge våbenhvilen.

* OSCE-observatørerne skal også holde øje med, at der ikke kommer våben eller soldater ind i Ukraine via den 924 kilometer lange grænse til Rusland. Hvor stor OSCE-missionen skal være og hvor længe den skal vare, er ikke udspecificeret.

* Udveksling af krigsfanger. Selv om begge parter hver har frigivet over 500 krigsfanger op til ĂĄrsskiftet, er der fortsat flere hundreder krigsfanger i begge lejre.

* Der skal sikres humanitær hjælp til nødlidende civile i området, men hvordan det skal ske, er ikke defineret.

* Udenlandske soldater og illegale bevæbnede grupper skal trækkes tilbage.

Regeringen i Kijev hævder, at tusinder af russiske soldater deltager i kampene på separatisternes side. Moskva har på det kraftigste afvist at være direkte involveret i konflikten og nægter også at have sendt våben til oprørerne.

* Der skal indledes en "inkluderende national dialog" om en decentralisering, men et oprindeligt russisk krav om at ændre den tidligere sovjetrepublik til en føderation med vidtrækkende beføjelser til de østlige regioner kom ikke med i aftalen.

* Dog har det ukrainske parlament i henhold til aftalen vedtaget en lov, der giver de oprørskontrollerede østlige områder en "midlertidig særlig status".

* Parlamentet i Kijev har også vedtaget at give amnesti til oprørere.

Kilder: AFP og dpa