Syv ting du ikke vidste om Auschwitz

16x9
SS-officer Carl Höcker hygger sig og spiser blåbær sammen med en gruppe kvindelige SS-vagter mens de holder en pause fra myrderierne. Foto: Scanpix

Nazisternes koncentrations- og dødslejr Auschwitz-Birkenau blev befriet af sovjetiske styrker i dag for 70 år siden. Hovedformålet med Auschwitz va

Nazisternes koncentrations- og dødslejr Auschwitz-Birkenau blev befriet af sovjetiske styrker i dag for 70 år siden.

Hovedformålet med Auschwitz var at slå folk ihjel – og lejren står den dag i dag som et af de mest håndgribelige beviser på nazisternes brutale ondskab.

Hitlers udryddelse af jøder, handicappede, homoseksuelle og andre minoriteter er på skemaet i de fleste folkeskoler – men i dag – 70 år efter sovjetiske styrker befriede lejren og afslørede dens grusomheder, er der stadig detaljer der kan virke overraskende.

Vi har samlet en række af dem her:

Et bjerg af knogler i Auschwitz - billedet er taget kort efter lejrens befrielse.
Et bjerg af knogler i Auschwitz - billedet er taget kort efter lejrens befrielse. Foto: Scanpix

1. Her døde flere mennesker end alle britiske og amerikanske tab tilsammen

Der omkom flere mennesker i Auschwitz end samtlige amerikanske og britiske tab under hele Anden Verdenskrig.

Mindst 1,1 millioner mennesker omkom i Auschwitz - cirka 200.000 døde af sult, sygdom eller overanstrengelse, mens ca. 900.000 blev henrettet. De fleste ved gasning.

Til sammenligning døde cirka 420.000 amerikanere og 450.900 briter under krigen.

Ingen ved faktisk præcis hvor mange der omkom i Auschwitz – kort efter krigen var det anslåede tal meget højere. Under retssagen mod Hitlers tidligere næstkommanderende Hermann Göring, blev han præsenteret for et tal der lød på fire millioner omkomne i Auschwitz alene – dengang benægtede Göring, at han kendte til jødeudryddelserne.

Adolf Hitler talte aldrig åbent om jødeudryddelser og besøgte aldrig Auschwitz. Men dokumenter afslører, at han iværksatte rædslerne.
Adolf Hitler talte aldrig åbent om jødeudryddelser og besøgte aldrig Auschwitz. Men dokumenter afslører, at han iværksatte rædslerne. Foto: TV 2

2. Hitler besøgte aldrig Auschwitz

Manden, der stod i spidsen for nazisternes forbrydelser, satte aldrig sin fod i Auschwitz, eller i nogen anden KZ- eller udryddelseslejr for den sags skyld.

Den tyske fører holdt distance til forbrydelserne, og der findes ingen skrevne ordrer fra hans hånd eller taler fra hans mund, der direkte vedrører et folkedrab på jøderne.

Men på trods af, at hans håndlangere – deriblandt Hermann Göring – efter krigen benægtede, at Hitler havde kendt til jødeudryddelserne, er han blevet afsløret af to dagbogsnotater fra sine nærmeste.

Både propagandaminister Josph Goebells og chefen for SS, Henrich Himmler, noterede den 12. december 1941, at Hitler havde givet grønt lys for jødeudryddelserne.

Chefen for SS, Heinrich Himmler under hans besøg i Auschwitz.
Chefen for SS, Heinrich Himmler under hans besøg i Auschwitz. Foto: TV 2

3. Himmler var til the-selskab i Auschwitz

Mens Hitler og den øvrige nazi-elite holdt sig på afstand af Auschwitz, besøgte chefen for SS og dermed lejrens personale – Heinrich Himmler - lejren.

Hans kalender overlevede krigen – og heraf fremgår det, at han ankom til Auschwitz ud på eftermiddagen den 17. juli 1942 – her blev han budt på the hos kommandant Rudolph Höss og besøgte derefter lejrens kvindeafdeling, et landbrugsområde og selve arbejdslejren.

Derefter bød kommandanten på middag.

Dagen efter fortsatte besøget formentlig i udryddelseslejren Birkenau – Rudolph Höss beskrev besøget, mens han ventede på sin henrettelse efter krigen:

"Efter inspektionen af Birkenau overværede Himmler den komplette udryddelsesproces af en jødetransport, der netop var ankommet. Han så også på, mens udvælgelsen af de arbejdsduelige og dem der skulle dø, uden klager fra hans side. Himmler kom ikke med nogen kommentarer om udryddelsesprocessen – han så på i fuldstændig tavshed."

Vagter og enkelte fanger fik lov til at tage sig en svømmetur.
Vagter og enkelte fanger fik lov til at tage sig en svømmetur. Foto: TV 2

4. Auschwitz havde en swimmingpool

Holocaustbenægtere har i årevis hævdet, at det faktum, at der var en swimmingpool i Auschwitz vidner om, at stedet ikke var så slemt.

Og der var faktisk et område der blev brugt til svømning – men almindelige fanger havde ikke adgang til området. Kun vagterne fra SS og særligt udvalgte fanger fik lov til at bade i vandet.

I virkeligheden var swimmingpoolen et vandreservoir der indeholdt vand til brug ved brand – men nazisterne fik bygget vipper, så reservoiret kunne anvendes til rekreative formål.

Kvinderne på billedet her har overlevet den første udvælgelse i Auschwitz. Enkelte fik tilbud om at arbejde som prostituerede - om det gælder nogen af kvinderne på billedet vides ikke.
Kvinderne på billedet her har overlevet den første udvælgelse i Auschwitz. Enkelte fik tilbud om at arbejde som prostituerede - om det gælder nogen af kvinderne på billedet vides ikke. Foto: Scanpix

5. Fangerne i Auschwitz kunne gå på bordel

Bordellet i Auschwitz åbnede i sommeren 1943 i lejrens blok nr. 24. Mellem 10 og 20 kvinder arbejdede der på en gang, og fangerne i arbejdslejren kunne benytte sig af dem. Prisen var to ”mark” i lejrens valuta – det samme som prisen på en pakke cigaretter.

Bordellet var åbnet efter ordre fra Himmler som et sted, hvor fanger kunne modtage en belønning – men efter krigen har flere fanger berettet, at også mere almindelige fanger benyttede sig af det.  

Historikeren Robert Sommer har opgjort at cirka 230 kvinder i alt gjorde tjeneste der. En SS-mand holdt vagt og kunne overvåge seancen gennem et kighul.

Hver betjening tog præcis 15 minutter, og missionærstilling var den eneste tilladte måde at gennemføre samleje på.

Briller fra ofrene - alle værdigenstande blev håndteret i et område kaldet Canada.
Briller fra ofrene - alle værdigenstande blev håndteret i et område kaldet Canada. Foto: Scanpix

6. Auschwitz havde sit eget ”Canada”

Af de ca. 1,3 millioner mennesker., som blev deporteret til Auschwitz blev cirka 900.000 henrettet med det samme. Når en transport ankom til lejren, foretog SS-personalet de såkaldte selektioner. Efter at have afleveret deres ejendele blev de arbejdsduelige sorteret fra og registreret i lejren, mens resten blev sendt direkte til gaskamrene.

Når de nyankomne var blevet gasset, blev deres ejendele sorteret af fangerne og alle værdigenstande beslaglagt af nazisterne.

Området, hvor sorteringerne foregik, blev kaldt Canada – fordi landet Canada dengang blev anset for et meget rigt sted.

Den første kommandant for Auschwitz Rudolph Höss blev henrettet foran lejrens port i 1947.
Den første kommandant for Auschwitz Rudolph Höss blev henrettet foran lejrens port i 1947. Foto: PPA

7. I alt 750 vagter blev straffet efter krigen

Af de cirka 7.000 vagter og lejrpersonale som var direkte involveret i udryddelsen i over en million mennesker i Auschwitz er kun cirka 750 blevet straffet.

En af dem var lejrens første kommandant Rudolf Höss der blev hængt foran lejrens port den 16. april 1947 – det sidste han så var skiltet over porten med teksten ”Arbeit macht frei”.