Udland

Al Qaeda advarer Frankrig: I skal betale prisen for jeres overgreb

Al Qaedas nordafrikanske afdeling (AQIM) advarer nu Frankrig efter sidste uges terrorangreb, det skriver CNN. 

- Frankrig betaler prisen for vold mod muslimske lande og overtrædelse af deres hellighed, lyder det fra terrororganisationen i en meddelelse, der florerer på flere islamistiske hjemmesider.  

- Så længe dets soldater besætter lande som Mali og Centralafrika og bombarderer vores folk i Syrien og Irak, så længe dets lamme medier fortsætter med at underminere vores profet, så vil Frankrig fortsætte med at udsætte sig selv for det værste og mere.

Advarslen kommer efter, Frankrig blev udsat for flere angreb med islamistiske motiver. Først blev 12 personer dræbt under et angreb på magasinet Charlie Hebdo, en politibetjent blev myrdet kort efter, og til sidst mistede fire personer livet i en gidseltagning i et jødisk supermarked.

Ifølge franske myndigheder er en eller flere personer stadig på fri fod.