Overblik: Gidseldrama fortsætter i Australien

Et gidseldrama blev natten til mandag dansk tid indledt i den centrale del af Sydney i Australien, hvor mindst én bevæbnet mand holder et større antal

Et gidseldrama blev natten til mandag dansk tid indledt i den centrale del af Sydney i Australien, hvor mindst én bevæbnet mand holder et større antal mennesker fanget på Lindt Chocolat Cafe i hjertet af byen.

Billeder fra stedet viser gidsler, der holder hænderne op mod vinduerne inde fra cafeen. Der har tidligere været stor usikkerhed om, hvor mange gidsler, der er tale om. De nyeste tal lyder på, at der vurderes at være omkring 15 personer i caféen.

Politiet oplyser, at ingen ifølge deres oplysninger endnu er kommet noget til - og derudover bekræfter de, at fem gidsler er sluppet ud. De første meldinger lød på, at de første tre var flygtet - seneste melding fra Sky News lyder imidlertid på, at gidslerne - eller nogle af dem - kan være blevet frigivet. 

Ukendt motiv
I cafeens vindue er et sort flag med hvid arabisk skrift blevet hængt op - ifølge australske myndigheder er der ikke tale om det officielle flag fra terrorgruppen Islamisk Stat. Australiens premierminister, Tony Abbott, sagde på et pressemøde mandag morgen, at det meget vel kan være "politisk motiveret", men at det endnu ikke er sikkert.

- Flaget i vinduet er ikke et flag fra Islamisk Stat og tilhører heller ikke jihad-gruppe Jabhat al-Nusra. Tilsyneladende er der tale om et flag fra Shahada, der repræsenterer forskellige jihad grupper, siger den australske sikkerhedskorrespondent David Wroe ifølge Sydney Morning Herald.

De gidsler, der er sluppet ud fra cafeen siger dog, at gerningsmandens nu kræver er at få Islamisk Stats flag bragt til cafeen.

I kontakt med gidseltageren
Øjenvidner har fortalt til Sky News, at manden mandag morgen trådte ind på cafeen, hvorefter han ifølge vidnerne blokerede skydedørene til cafeen. Herefter tog han et skydevåben op af en blå taske og truede caféens gæster til at stille sig op mod vinduerne med hænderne over hovedet.

- Cafeen er formentlig valgt med overlæg. Den ligger midt i finansdistriktet og direkte foran tv-stationen, så billederne hurtigt har bredt sig over hele verden, siger en ekspert over sikkerhedsforhold til Sky News.

Billeder gennem cafe-ruden viser en mand, der bærer et sort pandebånd med hvid skrift. Han vurderes at være sidst i fyrrerne eller i starten af halvtredserne. Politiet har nu været i kontakt med gidseltageren, men det endnu ikke kommet frem, hvad han vil opnå.

Vil tale med premierministeren
The Guardian og en række andre medier skriver imidlertid, at gidseltageren allerede tidligt i forløbet krævede at tale med premierminister Tony Abbott. Det har han endnu ikke fået lejlighed til, men Abbott har dog selv sagt ord om situationen på et pressemøde: 

- Vi er nødt til at forstå, at selv i et samfund som vores, er der de, der ønsker os ondt. Jeg kan ikke forestille mig noget mere uhyggeligt og skræmmende end det, gidslerne netop nu går igennem, siger Tony Abbott.

Cafeen, hvor dramaet finder sted, ligger lige overfor tv-stationen Chanal 7. Flere medier skriver, at Channel 7, der først transmitterede fra caféen, men senere blev bedt om ikke at bringe billeder fra gidsel-situationen.

Politiet: De bedste styrker er på sagen
Gidseltagningen kommer efter, at australsk politi tidligere mandag morgen har anholdt en mand, som er under mistanke for at overtræde landets terrorlovgivning.

Det sker efter en razzia i Sydney, og der er angiveligt tale om en 25-årig mand. Anholdelsen skete som led i politiets igangværende undersøgelser om planlægningen af terrorangreb på australsk jord, beretter nyhedsbureauet AFP.

Politiet har netop holdt pressekonference. Meldingen lyder, at de vil gøre alt, hvad de kan for en fredelig udgang på situationen og at de bedste styrker er indsat.

Så sent som i september fandt en razzia sted uden for Sidney, på grund af en mistanke om at nogen planlagde at tage tilfældige australiere til fange og halshugge dem for rullende kamera.

Artiklen opdateres løbende...