Udland

Overblik: Hvilke lande anerkender Palæstina?

De danske politikere har torsdag debatteret, om Danmark bør gøre som Sverige og anerkende Palæstina som stat. En debat, der er vokset frem i mange EU-lande i den seneste tid. Blandt andet har parlamenter i både Spanien og England ved symbolske afstemninger anerkendt Palæstina, men det har ikke været bindende, da den officielle politik er at følge EU's linje, der lige nu ikke anerkender Palæstina.

Sverige tog skridtet som det første EU-land i oktober og anerkendte Palæstina, hvilket medfødte stor, israelsk kritik, hvor landet trak dets ambassadør ud af Sverige.

Flere EU-lande har anerkendt Palæstina, men det var før deres indtræden i unionen. Det drejer sig blandt andet om Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

På politisk plan har der i Danmark været den samme splittelse, som der ses globalt:

- Præsidenten for det palæstinensiske selvstyre (Mahmoud) Abbas har bedt det internationale samfund anerkende Palæstina som stat. Det er vigtigt, vi støtter de forhandlingsvenlige palæstinensiske kræfter hos palæstinenserne. Og generelt er der tale om en retfærdig holdning i forhold til palæstinenserne. Lige som alle andre har de ret til at få en stat, siger SF's Holger K. Nielsen.

Omvendt er Konservative ikke fortaler for en anerkendelse af Palæstina lige nu.

- Jeg synes ikke tiden er inde til det. Det vil skubbe en fredelig løsning længere ud i fremtiden, siger Lars Barfoed.

Hvilke lande har anerkendt Palæstina? Navigér rundt på kortet nedenfor og se støtten til Palæstina.

Kilder: the Guardian, the Independent, BBC, Europa.eu. Ved eventuelle fejl, skriv her. Obs: Ved nogle få lande har det ikke været muligt at finde den nationale holdning.