Udland

Overblik: Sanktionskrig mellem Rusland og Vesten

De russiske sanktioner går blandt andet efter fødevarer fra EU og USA. Modsat forsøger Vesten at presse den russiske økonomi. Scanpix

Den russiske boykot af danske fødevarer kan bidrage til at koste danske svineproducenter op mod 4 mia. kroner i år. Det er et tab, der er dobbelt så stort som ventet.

Det har fået erhvervets topfolk til at bede om hjælp i form af støtte til oplagring af svinekød - eller decideret lukning af svinebesætninger. 

Her giver holdet bag 22Skammelsen dig overblikket over sanktionerne mellem Rusland og vestlige lande. 

Det hele begyndte med et importforbud

I januar måned fik et begrænset udbrud af svinepest i Litauen de russiske myndigheder til at lukke helt af for import af svinekød fra EU.  Det foregik umiddelbart inden Majdan-protesterne for alvor kulminerede i Kijev i slutningen af februar måned.

Læs også: EU-vrede over russisk import-stop

De dramatiske begivenheder i Kijev og den efterfølgende russiske annektering af Krim blev imidlertid startskuddet til den langstrakte politiske konflikt og de mere omfattende sanktioner fra begge sider.

Overblik: Få overblikket over konflikten i Ukraine

USA og EU mener nemlig at have tilstrækkeligt med dokumentation for, at Rusland er dybt involveret i konflikten i Ukraine. 

Derfor har man på det kraftigste opfordret Rusland til at trække sig fra konflikten.  Og det har også ført til en lang række sanktioner mod Rusland:

Sanktionerne mod Rusland:

Sanktionsrunde 1: I marts 2014 blev de første sanktioner indført mod Rusland efter annekteringen af Krim.  Blandt andet indførte EU sanktioner mod 21 politikere og militærfolk i Rusland og på Krim.  Sanktionerne går på indefrysning af de nævnte personers økonomiske midler samt indrejseforbud.  Også USA, Japan og andre lande indførte lignende sanktioner i samme periode.

Sanktionsrunde 2: I april 2014 indførte USA og EU sanktioner mod øvrige russiske embedsmænd og virksomheder.

Sanktionsrunde 3: Tredje sanktionsrunde går efter deciderede sektorer i russisk økonomi.  I slutningen af juli indførte USA sanktioner mod de to store, russiske energivirksomheder Rosneft og Novatek samt de to banker Gazprombank og Vneshekonombank.  Kort tid efter indførte EU først sanktioner mod øvrige, navngivne personer, og siden sektorer i den russiske økonomi.  Sidstnævnte går blandt andet målrettet efter russiske banker og at begrænse handelsaftaler med Rusland i forhold til energi- og forsvarssektorerne.

Sanktionsrunde 4: Trådte i kraft fredag 12. september.  Der er tale om en yderligere stramning af de eksisterende EU-sanktioner.  Desuden kommer yderligere 20 russiske personer på sanktionslisten.  

Ruslands sanktioner mod EU og USA:

Tre dage efter første sanktionsrunde indførte Rusland sanktioner mod 10 navngivne amerikanere.

Embargo: 6. august skrev præsident Vladimir Putin under på et dekret, der forbyder import af landbrugsvarer fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland.  Det omfatter blandt andet USA, EU, Norge, Canada og Australien.  Produkterne tæller blandt andet frugt, grøntsager, fisk, mælk og mælkeprodukter.

Den 21. oktober indførte Rusland så nye sanktioner på biprodukter fra kød.  I denne omgang udvides embargoen til at gælde spiselige slagteriprodukter af kvæg og svin, spiseligt mel og pulver af kød samt fedt, spæk og talg fra kvæg.  Den officielle begrundelse er, at de pågældende produkter ikke lever op til de russiske fødevaremyndigheders standarder.

Desuden har Rusland luftet muligheden for at forhindre eller forbyde europæiske og amerikanske luftfartselskaber i at bruge russisk flyrum til eksempelvis rejser til Asien.