Udland

Tyrkiets fredsproces med kurderne i fare

Kampen mod Islamisk Stat er begyndt at få konsekvenser også uden for Iraks og Syriens grænser. Konflikten er særlig mærkbar i Tyrkiet, hvor fredsprocessen med PKK er et af de mest markante ofre.

Tyrkiets egne kurdere er stærkt utilfredse med, at deres lands regering og væbnede styrker forholder sig passive i forhold til krigshandlingerne i Kobani lige på den anden side af grænsen til Syrien. Kampvogne fra den tyrkiske hær er inden for synsvidde af byen, men har intet foretaget sig indtil nu.

Tyrkiet tillader heller ikke, at våben, ammunition eller forsyninger slipper over grænsen til Kobani, hvor byens kurdiske forsvare kæmper en ulige kamp mod de mere talrige og bedre bevæbnede IS-partisaner. Heller ikke kurdiske forstærkninger i form af frivillige fra andre dele af det kurdiske område har fået lov at slippe ind.

Dét, at Tyrkiet ikke gør noget for de hårdt trængte syriske kurdere - der nu har været under angreb i i fire uger - har skabt voldsom vrede blandt Tyrkiets egne kurdere. I sidste uge mistede mindst 35 mennesker livet i uroligheder. For at få genoprettet roen sendte regeringen kampvogne ud i gaderne og indførte udgangsforbud. Magtmidler, der ikke har været i brug i det omfang siden 1990erne.

Så stor er utilfredsheden med præsident Tayyip Erdogan og hans regering, at fredsprocessen i forhold til PKK er i fare. Organisationen, der er på terrorlisterne i USA og Europa, har siden 1984 ført væbnet kamp med det mål at få et få indført et selvstyreområde for kurderne, med 40.000 døde til følge.

I de senere år har Erdogan investeret meget politisk prestige i at få et ordentligt forhold til kurderne. De har bl.a. fået lov at tale deres eget sprog, og der var gjort gode fremskridt i fredsforhandlinger med PKK. Kurderne har kvitteret ved i stort tal at sætte kryds ved præsidenten og hans moderat islamiske parti, APK, der ved de seneste valg har fået cirka halvdelen af de kurdiske stemmer.

Men det gode forhold kan nu være tabt. PKK’s fængslede leder, Abdullah Öcalan, har sat i dag, den 15. oktober, som tidsfrist. Hvis ikke Tyrkiet inden da viste tegn på at ville hjælpe de syriske kurdere i Kobani mod Islamisk Stat, kunne Erdogan godt glemme alt om at fortsætte fredsprocessen.

Intet tyder på, at Tyrkiet griber ind. Erdogan har sagt, at fra hans synspunkt er der tale om et opgør mellem to terrorgrupper, PKK og Islamisk Stat. Samme besked kom fra viceformanden for det regerende APK-parti, Yasin Aktay, da han talte med BBC i sidste uge: ”PKK er også en terrororganisation. Skulle vi gå ind og hjælpe en terrororganisation og foretrække den frem for en anden terrororganisation?”, spurgte han retorisk.

Sandt er det, at den milits, der står for forsvaret af Kobani, YPG, er nært forbundet med PKK. Men hvor Islamisk Stat står for halshugninger og undertrykkelse af anderledes tænkende, står YPGs politiske arm, PYD, for demokrati, inklusion af etniske mindretal og ligestilling mellem mænd og kvinder.

Det forværrede forhold mellem Tyrkiet og PKK blev understreget mandag, da tyrkiske F-16 fly angreb PKK-partisaner for første gang i de to år, at fredsprocessen har stået på.

Den tyrkiske regering peger selv på, at den har taget imod tusinder af flygtninge, mange af dem kurdere. Men den har tænkt sig at hjælpe Kobanis kurdere militært og derved involvere tyrkiske styrker i en landkrig i Syrien. Hensyn, der åbenbart vejer tungere end hensynet til at fortsætte fredsprocessen med PKK.

Konflikten har endnu et offer. Den tyrkiske økonomi er kommet under stærkt pres. Udenlandske investorer er mere tilbageholdende med at investeret i landet på grund af den ustabile situation. Tidligere præsterede Tyrkiet en vækstrate på op til syv procent.  Nu må den nøjes med under det halve. Samtidigt vokser både inflation og arbejdsløshed.

Og det stopper ikke nødvendigvis her. Hvis Kobani falder og Islamisk Stat gennemfører en massakre på de tilbageværende kurdere, vil vreden blandt Tyrkiets 15 millioner kurdere nå et hidtil uset omfang, der kan gøre en ende på alle håb om forbrødring og økonomisk fremgang.