Overblik: Forstå konflikten i Ukraine

16x9
Billede af en børnehave i Donetsk, der er blevet ødelagt af raketangreb. Billedet er taget 22. januar 2015. Foto: Scanpix

Her giver holdet bag 22 NYHEDERNE med Poul Erik Skammelsen dig overblikket over konflikten i Ukraine. Du kan også gå i dybden med de største histor

Her giver holdet bag 22 NYHEDERNE med Poul Erik Skammelsen dig overblikket over konflikten i Ukraine.

Du kan også gå i dybden med de største historier fra ind-og udland på 22Skammelsens Facebook eller Twitter.

Aktivister på Majdan-pladsen i Kijev i februar måned - umiddelbart inden de voldsomme kampe i Kijevs gader.
Aktivister på Majdan-pladsen i Kijev i februar måned - umiddelbart inden de voldsomme kampe i Kijevs gader. Foto: Scanpix

Hvad er Ukraine?
- Et land i Østeuropa med anslået 45.489.600 indbyggere (2013-optælling).  Landet grænser op til Rusland, Polen, Hviderusland, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova.  I den sydlige del af landet støder det op til Sortehavet, hvor den omdiskuterede halvø og autonome republik Krim ligger.  Ukraine er det næststørste land i Europa efter Rusland.  Ukraine var en delstat i Sovjetunionen frem til 1991.

- Hovedstaden i Ukraine hedder Kijev (kan også staves Kyiv eller Kiev).  Der bor ca. 2,6 millioner indbyggere i byen.

- Ukraine er en enhedsstat.  Det vil sige, at den består af én statslig enhed.  Landet er dog delt op i 24 regioner, som kaldes 'oblaster'. 

- Ukrainsk er det dominerende sprog i oblasterne i det vestlige og centrale Ukraine, mens russisk ofte er det dominerende sprog i oblasterne i det østlige og sydlige Ukraine.

Kampe på majdan-pladsen i Kijev i slutningen af februar
Kampe på majdan-pladsen i Kijev i slutningen af februar Foto: Scanpix

Hvad var startskuddet til krisen i Ukraine?
- Det startede som en intern krise.  I slutningen af 2013 droppede de ukrainske myndigheder - under daværende præsident Viktor Janukovitjs lederskab - en associeringsaftale med EU til fordel for tættere økonomiske bånd til Rusland.  Det førte til store demonstrationer i hovedstaden Kijev, hvor flere hundrede tusinde protesterede i gaderne.

Tilbageblik: Ukraine: Tilbud om støtte fra EU var ydmygende småt

- Masseprotesterne udviklede sig dramatisk i Kijev.  I grove træk bakkede Rusland op om Janukovitjs linje, mens USA og EU bakkede op om demonstranterne.  Med voldsomme midler forsøgte Janukovitj at stoppe demonstranterne i Kijev.  Det kulminerede i februar måned, hvor 88 personer blev dræbt i løbet af 48 timer.  Demonstranterne blev blandt andet beskudt af snigskytter.

Tilbageblik: TV: Snigskytter skyder mod demonstranter

- Mellem 22. og 23. februar afsættes præsident Viktor Janukovitj af parlamentet i Kijev. I perioden op til er han flygtet fra Ukraine.

En prorussisk separatist foran flaget for den selvudnævnte republik i Donetsk.
En prorussisk separatist foran flaget for den selvudnævnte republik i Donetsk. Foto: Scanpix

Hvornår kom de prorussiske separatister på banen?
- Efter Janukovitjs flugt fra Ukraine begyndte et nyt spil om magten på halvøen Krim, som er en autonom republik, der formelt set tilhører Ukraine. Det russiske flag hejses over regeringsbygningen i Simferopol i slutningen af februar, og i løbet af marts måned annekterer Rusland officielt Krim som russisk territorie.  Annekteringen og indlemmelsen er ikke anerkendt af Vesten - herunder EU og USA. Annekteringen af krim er blandt andre anerkendt af Venezuela, Cuba, Zimbabwe, Nordkorea og Sudan.

Tilbageblik: Da det spidsede til på Krim

- Måneden efter begyndte prorussiske separatister at besætte en række regeringsbygninger i det østlige Ukraine.  Blandt andet i de store byer Lugansk og Donetsk.  Siden har der løbende været  kampe mellem ukrainsk militær og separatister i det østlige Ukraine.  Separatisterne har også forsøgt sig med en afstemning om uafhængighed, som af ikke regnes for at være gyldig af ledere i Vesten.

Tilbageblik: Østukraine stemmer om uafhængighed

- I midten af juli måned blev Malaysian Airlines passagerflyet MH17 skudt ned i det østlige Ukraine.  Det blev på mange måder et vendepunkt i konflikten, da man fra ukrainsk side var hurtig til at skyde skylden på de prorussiske separatister.  Det er endnu ikke bevist, hvem der skød MH17 ned. 

Tilbageblik: Da MH17 blev skudt ned i det østlige Ukraine

- Efter flystyrtet intensiverede kampene mellem ukrainske styrker og separatister. I begyndelsen af august lagde ukrainske styrker pres på de prorussiske separatister og omringede flere af de besatte byer i Østukraine.  På trods af flere politiske aftaler om våbenhvile, har der nærmest ugentligt været meldinger om nye kampe.

Tilbageblik: Prorussisk leder opfordrer til våbenhvile i Donetsk

- I slutningen af oktober afholdt den såkaldte Folkerepublikken Donetsk et valg. Her blev den i forvejen selvudnævnte premierminister Aleksander Sakartjenko udråbt som vinder.  Valget blev før og efter kritiseret af blandt andre regeringen i Kijev, FN, EU og USA.

Tilbageblik: Det omstridte valg i Folkerepublikken Donetsk

Den russiske præsident har hele tiden afvist, at Rusland har været indblandet i konflikten i Ukraine.
Den russiske præsident har hele tiden afvist, at Rusland har været indblandet i konflikten i Ukraine. Foto: Scanpix

Hvad er Ruslands rolle i konflikten?
- Rusland har hele tiden afvist, at de er militært til stede i Ukraine.  I august måned tog ukrainske styrker en gruppe russiske faldskærmssoldater til fange.  Her lød den officielle forklaring, at de var faret vild under en patruljemission langs den russisk-ukrainske grænse.  Meldingen fra Kreml har været, at russiske soldater i Ukraine er der på eget initiativ som frivillige.

- Desuden har NATO med udgangspunkt i satellitfotos også forsøgt at dokumentere, at russiske kampvogne er på ukrainsk territorium.

- En lang række videoer på sociale medier mener også at kunne dokumentere, at russiske kampvogne befinder sig på ukrainsk territorium.  Det er dog svært at verificere de enkelte videoer.

- Sidst i august indrømmede den selvudnævnte separatistleder Aleksander Sakartjenko, at der var russiske soldater blandt oprørstropperne i Østukraine.  Her sagde han dog, at det var russiske soldater på orlov, som frivilligt havde valgt at tage til Ukraine.

- I november var der igen nye meldinger om, at russiske styrker, kampvogne og materiel havde krydset grænsen til Ukraine.  Blandt andet fra NATO og OSCE. Det får blandt andet styret i Kijev til at påpege, at våbenhvilen i landet vakler.  Rusland afviser, at man har sendt styrker og kampvogne over grænsen.

- Kritiske medier i Rusland har ad flere omgange forsøgt at dokumentere, at russiske soldater er blevet sendt til Ukraine af regeringen.  Blandt andet ved at tale med en mor til en død soldat, som selv havde sagt, at han var blevet sendt til Donetsk med sin enhed.

Eksplosion i Donetsk den 20. oktober.  På trods af våbenhvilen har der været rapporteret om kamphandlinger i regionen løbende.
Eksplosion i Donetsk den 20. oktober. På trods af våbenhvilen har der været rapporteret om kamphandlinger i regionen løbende. Foto: Scanpix

Hvordan går det med 'fredsaftalen' i Ukraine?
- I september blev der indgået en våbenhvile og siden en fredsaftale mellem den ukrainske regering og de prorussiske separatister.

Læs også: Rusland og Ukraine enige: Våbenhvilen holder

- Fredsaftalen udmøntede sig i en plan på ni punkter, der blandt andet gik ud på at etablere en neutral 'bufferzone' og flyforbud i dele af det østlige Ukraine.  Aftalen kom på plads i den hviderussiske by Minsk, hvor repræsentanter fra EU, Rusland og Ukraine var til stede ved møderne.

Læs også: Hårde kampe om lufthavn i Donetsk

- En måned efter var tiltroen til fredaftalen minimal. Her sagde NATO-general Philip Breedlove , at våbenhvilen kun var "ord på et stykke papir".

- I januar 2015 er kendsgerningen, at fredsaftalen er et dokument uden betydning.  En lang række kampe og blodige konfrontationer har løbende fundet sted i Ukraine - og gør det stadig.

Ukraines præsident Petro Porosjenko var stolt, da associeringsaftalen med EU blev underskrevet.
Ukraines præsident Petro Porosjenko var stolt, da associeringsaftalen med EU blev underskrevet. Foto: Scanpix

Hvad med associeringsaftalen mellem EU og Ukraine?

- Associeringsaftalen med EU, som blandt andet var startskuddet til de voldsomme demonstrationer på Maidan-pladsen, trådte i kraft tirsdag 16. september.  Det skete med store flertal i det ukrainske parlament og i EU-parlamentet.

- Den vedtagne associeringsaftale omfatter blandt andet energisamarbejde, menneskerettigheder, sikkerhedsspørgsmål og våbenkontrol.

- Et af de mest omdiskuterede emner i aftalen er dog udskudt til 2016 efter pres fra Rusland.  Det er den del af aftalen, der omfatter frihandel.  EU-Kommissionen har sagt, at Ukraine, i perioden frem til frihandelsaftalen træder i kraft, forsat kan eksportere til det europæiske marked til lavere toldsatser.

Læs også: EU og Ukraine klar til aftale - uden frihandel

USA og EU's sanktioner går i særdeleshed i kødet på den russiske økonomi.
USA og EU's sanktioner går i særdeleshed i kødet på den russiske økonomi. Foto: Scanpix

Hvad går sanktionerne ud på?
USA og EU mener at have tilstrækkeligt med dokumentation for, at Rusland er dybt involveret i konflikten i Ukraine.  

Derfor har man på det kraftigste opfordret Rusland til at trække sig fra konflikten.  Og det har også ført til en lang række sanktioner mod Rusland:

Sanktionerne mod Rusland:
Sanktionsrunde 1: I marts 2014 blev de første sanktioner indført mod Rusland efter annekteringen af Krim.  Blandt andet indførte EU sanktioner mod 21 politikere og militærfolk i Rusland og på Krim.  Sanktionerne går på indefrysning af de nævnte personers økonomiske midler samt indrejseforbud.  Også USA, Japan og andre lande indførte lignende sanktioner i samme periode.

Sanktionsrunde 2: I april 2014 indførte USA og EU sanktioner mod øvrige russiske embedsmænd og virksomheder.

Sanktionsrunde 3: Tredje sanktionsrunde går efter deciderede sektorer i russisk økonomi.  I slutningen af juli indførte USA sanktioner mod de to store, russiske energivirksomheder Rosneft og Novatek samt de to banker Gazprombank og Vneshekonombank.  Kort tid efter indførte EU først sanktioner mod øvrige, navngivne personer, og siden sektorer i den russiske økonomi.  Sidstnævnte går blandt andet målrettet efter russiske banker og at begrænse handelsaftaler med Rusland i forhold til energi- og forsvarssektorerne.

Flere sanktioner: Der har løbende været stramninger af de eksisterende sanktioner mod Rusland fra EU-lande, USA og lande som Schweiz, Japan og Australien.

Ruslands sanktioner mod EU og USA:
I januar måned fik et begrænset udbrud af svinepest i Litauen de russiske myndigheder til at lukke helt af for import af svinekød fra EU.  Det foregik umiddelbart inden Majdan-protesterne for alvor kulminerede i Kijev i slutningen af februar måned.

Tre dage efter første sanktionsrunde fra USA og EU indførte Rusland sanktioner mod 10 navngivne amerikanere.

Embargo: 6. august skrev præsident Vladimir Putin under på et dekret, der forbyder import af landbrugsvarer fra lande, der har indført sanktioner mod Rusland.  Det omfatter blandt andet USA, EU, Norge, Canada og Australien.  Produkterne tæller blandt andet frugt, grøntsager, fisk, mælk og mælkeprodukter.

Den 21. oktober indførte Rusland så nye sanktioner på biprodukter fra kød.  I denne omgang udvides embargoen til at gælde spiselige slagteriprodukter af kvæg og svin, spiseligt mel og pulver af kød samt fedt, spæk og talg fra kvæg.  Den officielle begrundelse er, at de pågældende produkter ikke lever op til de russiske fødevaremyndigheders standarder.

Desuden har Rusland luftet muligheden for at forhindre eller forbyde europæiske og amerikanske lufftartselskaber i at bruge russisk flyrum til eksempelvis rejser til Asien.

Virker sanktionerne?
- Chefen for den russiske centralbank lægger ikke skjul på, at Vestens sanktioner lægger pres på den russiske økonomi.

- Men oven i det er Rusland også ramt af den faldende pris på olie, som Rusland har enorme reservelagre af.

- I december måned styrtblødte den russiske rubel.  I den forbindelse sagde chefen for den russiske centralbank, at russerne må lære at leve "i en ny virkelighed"

Kilder: Danmarks Ambassade i Ukraine, The World Bank, BBC, Wikipedia

Artiklen er senest opdateret 27. januar 2015.