Hop til indhold
Udland

Ulla Terkelsen: Begge parter kalder våbenhvile sejr

af Keld Vrå Andersen

Men våbenhvilen mellem Israel og Hamas stadig holder, så har parterne indledt en propagandakrig om, hvem der egentligt vandt krigen. Begge parter kalder våbenhvilen en sejr for deres side.

Men TV 2’s korrespondent i Jerusalem, Ulla Terkelsen, fortæller her til morgen, at den israelske befolkning har en helt tredje udlægning, nemlig at ingen af parterne vandt krigen.

- Den israelske offentlighed er mere skeptisk end Netanyahu. En undersøgelse, der er offentliggjort i dagbladet Harratz her til morgen, viser at 54 procent af israelerne siger, at der ingen vinder var. At de to sider står nogenlunde der, hvor de stod inden krigen begyndte, fortæller hun.

Både den israelske regering og Hamas-ledelsen i Gaza har ellers været meget skråsikre i deres udtalelser. Ifølge Ulla Terkelsen er det ”krigen om fortællingen, om hvordan denne krig skal opfattes”:

- Etableringen af en våbenhvile er en stor militær og politisk bedrift for Israel. Hamas er blevet hårdt ramt og har ikke fået opfyldt et eneste af de krav, som de stillede som betingelse for våbenhvilen. Ikke et eneste, siger den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.

Mens Hamaslederen Ismael Haniyeh udlægger krigens resultat helt anderledes:

- I løbet af de 51 dage krigen varede havde al-Qassam og vores modstand overtaget. De indledte krigen ved at beskyde Haifa med missiler og de sluttede krigen med et angreb på Haifa, siger han.

Men, siger Ulla Terkelsen, i virkeligheden ved man først, hvem der egentligt vandt krigen, når man har set udfaldet af de forhandlinger, der efter aftalen skal indledes i Egyptens hovedstad Kairo om en måned.

- Nu skal de sætte sig til forhandlingsbordet i Kairo om en måned og afgøre, hvem der i virkeligheden vandt denne her krig. For det bliver afgjort vedforhandlingsbordet. Det blev ikke afgjort på slagmarken, siger hun.

Det ved vi om våbenhvilen

Her er, hvad vi foreløbig ved om våbenhvilen, der trådte i kraft klokken 18 tirsdag:

  • Det er Egypten, som har ageret mægler i aftalen.
  • Ifølge Egypten betyder aftalen, at Israel løfter en del af blokaden mod Gaza for at tillade, at nødhjælp og byggematerialer kan komme ind i området.
  • Til det formål bliver dele af grænsen mellem Israel og Gaza åbnet samt hele grænsen mellem Egypten og Gaza.
  • Det forventes, at det bliver den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der skal administrere grænserne og ikke Hamas. Derved håber Israel og Egypten, at våben og ammunition ikke kommer til at vælte ind i Gaza.
  • Israel forventes desuden at reducere sikkerhedszonen fra 300 meter til 100 meter inden for Gazas grænser. Det giver palæstinensere større landbrugsområder tæt på grænserne.
  • Aftalen er også godt nyt for fiskerne i Gaza. De får nu mulighed for sejle seks sømil ud fra kysten imod tre sømil forud for våbenhvilen. Gaza ønsker grænsen sat op til 12 sømil, hvilket er en mulighed, hvis våbenhvilen holder.
  • Det er også aftalt, at Israel og Gaza mødes til "fortsættelse af de indirekte forhandlinger mellem de to parter om andre spørgsmål inden for en måned efter våbenhvilen træder i kraft", skriver AFP.
  • Her forventes det, at Hamas og Mahmoud Abbas vil forlange palæstinensiske fanger løsladt, tilladelse til at bygge en havn, der kan forsyne området og få genåbnet lufthavnen i Gaza. Den anden vej vil Israel sandsynligvis forlange at få udleveret ligene af dræbte israelske soldater og deres ejendele.
  • Først offentliggjorde Mahmoud Abbas våbenhvilen i en direkte tale. Bagefter bekræftede anonyme israelske kilder oplysningerne over for AFP og Reuters.
  • Siden konflikten brød ud 8. juli har 2143 palæstinensere og 69 israelere mistet livet som følge af uroligheder.

Kilder: AFP, Reuters.