Udland

Ingen angreb: Våbenhvile i Gaza holder

Den nyligt indgåede våbenhvile i Gazastriben ser ud til at holde.

Våbenhvilen mellem Israel og palæstinenserne trådte i kraft klokken 18 dansk tid tirsdag, og en talsmand for Israels militær siger tidligt onsdag, at der hverken har været israelske angreb i Gaza eller raketangreb fra det palæstinensiske område mod Israel.

Det er planen, at våbenhvilen fortsætter på ubestemt tid, og at parterne fortsætter med at forhandle om en løsning på striden.

Siden Israel indledte en militær offensiv 8. juli, har israelerne angrebet omkring 5230 mål i Gaza. Militante palæstinensere har affyret mere end 4500 raketter mod Israel ifølge tal fra israelsk militær.

3660 af raketterne er angiveligt landet i Israel, mens resten enten er blevet skudt ned undervejs eller er landet på palæstinensiske områder.

Over 2100 palæstinensere har mistet livet under konflikten - herunder mange civile, mens over 11.000 er blevet såret i angrebene. På israelsk side er 64 soldater og seks civile blevet dræbt.

Konflikten i Mellemøsten blussede op i starten af juli, da tre israelske teenagere forsvandt på Vestbredden, da de blaffede og fik et lift fra en jødisk bosættelse. Hamas har for nylig erkendt, at medlemmer af den islamistiske bevægelse bortførte og dræbte de tre unge israelere.

En ung palæstinenser blev senere slået ihjel af israelske bosættere i et øjensynligt hævndrab. Dette udløste gadekampe, hvor flere palæstinensere blev dræbt, hvorefter Israel iværksatte omfattende luftangreb for at stoppe raketangreb fra Gazastriben.

Våbenhvilen, som Israel og palæstinenserne indgik tirsdag, er tidsubegrænset.

Aftalen betyder, at Israel løfter en del af blokaden mod Gaza for at tillade, at nødhjælp og byggematerialer kan komme ind i området. Den betyder også, at palæstinensiske fiskere i Gaza nu får mulighed for sejle seks sømil ud fra kysten, når de skal fiske.

Inden for en måned mødes Israel og palæstinenserne til "fortsættelse af de indirekte forhandlinger om andre spørgsmål", som parterne fortsat er uenige om.

Blandt andet insisterer israelerne fortsat på at kontrollere grænseovergangene til Gaza, mens Hamas kræver, at området får en lufthavn og en ny havn.

Det ved vi om våbenhvilen

Her er, hvad vi foreløbig ved om våbenhvilen, der trådte i kraft klokken 18 tirsdag:

  • Det er Egypten, som har ageret mægler i aftalen.
  • Ifølge Egypten betyder aftalen, at Israel løfter en del af blokaden mod Gaza for at tillade, at nødhjælp og byggematerialer kan komme ind i området.
  • Til det formål bliver dele af grænsen mellem Israel og Gaza åbnet samt hele grænsen mellem Egypten og Gaza.
  • Det forventes, at det bliver den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, der skal administrere grænserne og ikke Hamas. Derved håber Israel og Egypten, at våben og ammunition ikke kommer til at vælte ind i Gaza.
  • Israel forventes desuden at reducere sikkerhedszonen fra 300 meter til 100 meter inden for Gazas grænser. Det giver palæstinensere større landbrugsområder tæt på grænserne.
  • Aftalen er også godt nyt for fiskerne i Gaza. De får nu mulighed for sejle seks sømil ud fra kysten imod tre sømil forud for våbenhvilen. Gaza ønsker grænsen sat op til 12 sømil, hvilket er en mulighed, hvis våbenhvilen holder.
  • Det er også aftalt, at Israel og Gaza mødes til "fortsættelse af de indirekte forhandlinger mellem de to parter om andre spørgsmål inden for en måned efter våbenhvilen træder i kraft", skriver AFP.
  • Her forventes det, at Hamas og Mahmoud Abbas vil forlange palæstinensiske fanger løsladt, tilladelse til at bygge en havn, der kan forsyne området og få genåbnet lufthavnen i Gaza. Den anden vej vil Israel sandsynligvis forlange at få udleveret ligene af dræbte israelske soldater og deres ejendele.
  • Først offentliggjorde Mahmoud Abbas våbenhvilen i en direkte tale. Bagefter bekræftede anonyme israelske kilder oplysningerne over for AFP og Reuters.
  • Siden konflikten brød ud 8. juli har 2143 palæstinensere og 69 israelere mistet livet som følge af uroligheder.

Kilder: AFP, Reuters.