Udland

Ekspert om Gaza-våbenhvile: "Begge parter skal helst tabe stort"

 - Jeg har været meget pessimistisk tidligere, men jeg tror denne våbenhvile holder. Dels fordi presset på parterne er stort, og dels fordi trætheden er stor i begge befolkningsgrupper.

Det siger den danske Mellemøst-ekspert Danny Raymond, der er lektor på RUC og Aalborg Universitet.

Hamas har fejret aftalen som en stor sejr, mens aftalen bliver kritiseret af oppositionen i Israel. Men det mener Danny Raymond ikke giver et reelt billede af aftalen:

- Hvis man skal forholde sig til det, som begge parter har sagt tidligere, at de ønskede at opnå, så har både Israel og Hamas tabt stort. Men sådan er det jo, når man laver denne slags aftaler. Der skal begge parter helst tabe stort og udråbe sig selv som vindere, siger han.

- De centrale punkter er dem, som allerede var fremme for tre uger siden i det egyptiske forslag. Det handler om at få lettet blokaden af Gaza og at man stopper med at skyde på hinanden. Så holder man våbenhvile en måned, og så starter man på en runde af mere seriøse forhandlinger om substantielle ting, siger han.

Forklaringen på, at våbenhvileaftalen kommer nu, er dels krigstræthed i begge befolkninger og så et voksende pres udefra og indefra:

- Der har været et pres udefra på begge parter, det er der ingen tvivl om. Både fra USA på Israel, og fra Egypternes side. Der har også været stort pres på Hamas indefra. Og så har Hamas lidt store tab her på det sidste. Tre, måske fire af deres ledere er blevet dræbt af israelerne, forklarer han.

Der var jubel i gaderne i Gaza i nat efter våbenhvilen trådte i kraft tirsdag aften. Hamas udlægger våbenhvileaftalen som en stor sejr, mens Israel undrer sig over, at Hamas ikke indgik denne aftale for flere uger siden. Hør her hvad Hamas-talsmand Sami Abu Zuhri og Mark Regev, talsmand for den israelske regering, siger om aftalen:

Våbenhvilerne der løb ud i Mellemøstens sand

Siden Israel angreb Gaza den 8. juli som svar på vedvarende raketbeskydning fra Hamas, har israelerne og palæstinenserne forsøgt sig med flere våbenhviler. Den seneste brød sammen tirsdag.

1. august: Ved indirekte forhandlinger i den egyptiske hovedstad, Kairo, enes de to parter om den første våbenhvile, som skal vare tre dage. Den brydes næsten øjeblikkeligt. Hamas affyrer en lang række raketter mod Israel, og den israelske hær angriber det sydlige Gaza, hvor over 60 mister livet.

5. august: Israelerne og palæstinenserne enes om en ny våbenhvile på tre dage. Målet er at etablere en permanent våbenhvile.

8. august: Våbenhvilen udløber, og raketbeskydningen fra Gaza genoptages, mens Israel angriber mål i Gaza. De israelske forhandlere forlader Kairo.

10. august: Der aftales en ny tredages våbenhvile, som træder i kraft ved midnat.

13. august: Kort før midnat oplyser parterne, at våbenhvilen er forlænget med fem døgn, hvor der skal forhandles demilitarisering af Gaza, ophævelsen af den israelske blokade, løsladelse af palæstinensiske fanger og udleveringen af to dræbte israelske soldater. Hamas affyrer lige inden midnat tre raketter mod det sydlige Israel.

 14. august: Israel svarer igen og rammer mål i Gaza. Men våbenhvilen fortsætter.

 18. august. Det rygtes, at parterne er enige om en langvarig våbenhvile. Men kort efter meddeles det, at den kun forlænges med et døgn.

 19. august: Der affyres tre raketter fra Gaza. Israel giver Hamas skylden og gennemfører nye angreb mod "terrormål" i Gaza. De israelske forhandlere kaldes hjem fra Kairo, og våbenhvilen bryder sammen.

 Kilde: Ritzau