Efterladte søskende: De gav deres liv for andre på Utøya

I august 2012 konkluderede den norske 22. juli-kommission, at Anders Behring Breiviks terrorangreb på Regeringskvartalet i Oslo kunne have været undgået, og at myndighedernes evne til at beskytte de unge på Utøya svigtede. 

At beredskabet burde have været bedre, da 77 mennesker blev dræbt under terrorangrebene i Norge 22. juli 2011.

Men midt i myndighedernes svigt har en række fortællinger rejst sig om heltemodige ofre, der gav deres liv for andre.

- Jeg beundrer Henrik, men hvorfor gjorde han ikke alt for å redde sit eget liv?, siger Nelly Rasmussen til den norske avis Aftenposten.

- Jeg er så stolt af Simon, men lidt vred på ham også. Hvorfor kunne han ikke have været lidt mere egoistisk den dag på Utøya?, siger Håvard Sæbø til avisen.

Nelly og Håvard har begge mistet en storebror på Utøya den 22. juli 2011. En bror, der var deres bedste ven. Og i dag, hvor de stadig kæmper med savnet, kæmper de de også med blandede følelser, siger de til Aftenposten.

De føler stolthed over, at deres brødre ikke gav op - at de hjalp andre til at leve. Men iblandet vrede over, at de ikke tænkte mere på sig selv.

Pigerne skulle først i sikkerhed

Simon Sæbø mistede sit liv på Kærlighedsstien. Det var efter, at Breivik havde dræbt de første ved færgelejet, Kafebygget og på teltpladsen. De unge var flygtet over til Utøyas vestside, hvor en række træer rejser sig over en høj klippeskrænt.

De kæmpede om at komme ned af den bratte skrænt, de kurede ned for at gemme sig i hulerne længere nede.

18-årige Simon Sæbø lod alle pigerne komme først, og først, da de var nede, gled han selv ned af skrænten. En pige fra Stavanger råbte på ham på ham, han kravlede derhen og satte sig foran hende. Beroligede hende - men så kom gerningsmanden. Simon Sæbø sad yderst - han var mest synlig, og det kostede ham livet.

Reddede en piges liv

Senere gemte Henrik Rasmussen sig sammen med en flok skrækslagne flygtninge ved Pumpehuset. En lille grå bygning i vandkanten, en bygning, der knap er synlig oppe fra Kærlighedsstien.

Men gerningsmanden så dem - han nærmede sig og løftede sine våben.

En pige kastede sig ud i vandet og begyndte at svømme. Samtidig så hun terroristen bruge sine våben mod dem, der lå tilbage. Gerningsmanden vendte sig mod havet, hævede geværet og sigtede mod pigen. Han ramte, men ikke med et dræbende skud. Da han trykkede på aftrækkeren igen, sprang Henrik direkte ud foran ham.

Kuglerne ramte ham i stedet, og pigen fik lov til at leve.

Det, heltene gør

- At sætte andres liv foran sit eget er selvsagt den ultimative dåd. Det er det, heltene gør, både i historien og i fiktionens verden. Heltedåden er en handling, der viser mennesket på sit ypperste, siger Erling Øverenget, der er filosof og forfatter, til Aftenposten.

Anders Behring Breivik afsoner en forvaringsdom, der maksimalt kan strækkes til 21 år. Men herefter kan retten vælge at holde ham i fængslet - der skal tages stilling til dette hvert femte år. Tror man, der er risiko for gentagelse, kommer gerningsmanden ikke ud igen.