OSCE forhandler om frigivelse af dansk gidsel

OSCE forhandler i øjeblikket om en frigivelse af en dansker og syv andre observatører, der er bortført i Ukraine.  OSCE meddeler i dag, at der stadig

OSCE forhandler i øjeblikket om en frigivelse af en dansker og syv andre observatører, der er bortført i Ukraine. 

OSCE meddeler i dag, at der stadig ikke har været kontakt med de to hold observatører. Men OSCE's talsmand siger til TV 2, at der forhandles om en frigivelse.

Observatørerne var på en rutine-opgave uden for den uroplagede by Donetsk, da pro-russiske separatister tilbageholdt dem.

Men OSCE er altså nu i dialog om at få deres medarbejdere frigivet.

- Af sikkerhedshensyn oplyser jeg ingen detaljer om kontakter, vi har indgået. Vi er inde i en dialog på mange forskellige niveauer. Vi har været i regionen i ca. to måneder nu og er velkendte for mange magthavere i området. Så vi er i en gunstig position til at få vore kolleger tilbage, siger Michael Bociurkiw, der er talsmand for OSCE.

OSCE mistede i mandags kontakten til et hold på fire internationale observatører fra Danmark, Tyrkiet, Estland og Schweiz.

De fire blev fredag meldt frigivet af en separatistleder, der udtalte sig til det russiske nyhedsbureau Interfax. Men den oplysning blev senere afvist af OSCE.