Årsdag for protester i Tyrkiet: Myndighederne slår hårdt ned
Lørdag er det præcist et år siden, at demonstrationerne mod den tyrkiske regering ledet af premierminister Recep Tayyip Erdogan begyndte.
Den gang handlede protesterne om regeringens planer for nyt byggeri i Gezi-parken i Istanbul, men siden har demonstrationerne udviklet sig til krav om regeringens afgang.
Lørdag er der igen indkaldt til massedemonstrationer på Taksim-pladsen i Istanbul, som sidste år dannede ramme om voldsomme sammenstød mellem demonstranter og tyrkisk politi.
Pola Rojan Bagger, der er journalist på TV 2 News og tidligere korrespondent i Tyrkiet, giver her et bud på, hvad der er sket med protesterne det seneste år.
- Nu er der gået et år. I Istanbul er der jævnligt demonstrationer, men Gezi-demonstrationerne er nogle, man kan huske. Men siden da er den mere voldsomme del af den her protestbølge faldet noget ned. Til gengæld har dele af demonstrantskaren organiseret sig ved at danne et politisk parti, siger Pola Rojan Bagger.
- Men man er oppe imod nogle tyrkiske myndigheder, der slår hårdt ned mod dem, som man mener har været med til at organisere det her. 300 mennesker er i øjeblikket på anklagebænken tiltalt for at have opildnet til oprør, selvtægt og vold mod politiet.
- Desuden har myndighederne bredt offensiven mod de her Gezi-demonstranter ud til erhvervslivet. Hotelejere, som gav husly til flygtende demonstranter, dem har man rent faktisk været ude efter. Så det er en meget bred gengældelsesaktion. Så de er oppe imod en meget stærk kraft, siger Pola Rojan Bagger.
Vreden er ikke blevet mindre
Adspurgt om vreden blandt de demonstrerende er blevet større det seneste år, svarer Pola Rojan Bagger:
- Den er i hvert fald ikke blevet mindre. Til gengæld har vi i mellemtiden haft et lokalvalg i Tyrkiet for ganske få måneder siden. Og her var resultatet ventet med stor spænding. For siden Gezi-demonstrationerne, var der en atmosfære af håb i oppositionen, som vejede morgenluft. Men det siddende regeringsparti (Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP, red.) bekræftede sin dominans og manifesterede sig ved at få lidt over 46 procent af vælgerne.
- Så man er oppe mod en politisk mastodont, som de her demonstrationer endnu ikke har kunnet skære skår i, siger Pola Rojan Bagger.
Erdogan deler vandene
Premierminister Erdogan har tidligere forbudt tyrkernes adgang til YouTube og Twitter for at komme kritik til livs. Men den tyrkiske forfatningsdomstol har på det seneste underkendt Erdogans forbud.
Tidligere i maj medførte mineulykken i den tyrkiske by Soma, hvor 301 minearbejdere døde, protester mod Erdogan. Men også her greb regeringen ind med vandkanoner og tåregas.
- De (mineulykken, Twitter og YoyTube, red.) har det som fællesnævner, at regeringen ikke er så glad for kritik. Det vil man gerne inddæmme hurtigst muligt. Det er derfor, man slår ned på demonstranter og sociale medier. Og det har altså givet ham et rigtigt dårligt navn, siger Pola Rojan Bagger.
I Tyrkiet er der dog fortsat mange, der bakker op om Erdogan.
- Så længe han holder sig på god fod med lige godt 50 procent af den tyrkiske befolkning, så har han sikret sit partis fortsatte dominans i tyrkisk politi. Han har gjort det klart, at han forsøger ikke – det er en del af hans facon som premierminister – at være hele Tyrkiets premierminister.
- Han siger, at hvis du stemmer på mig, er du med til at gøre Tyrkiet større, men hvis du stemmer imod mig, er du oppe mod noget meget magtfuldt, siger Pola Rojan Bagger.