Udland

Fogh: Putin er en bølle

"En global bølle".

Det var den betegnelse, Natos danske generalsekretær Anders Fogh Rasmussen onsdag aften ifølge Politiken brugte om den russiske præsident Vladimir Putin.

Udtalelsen faldt i en tale i Washington D. C. i USA, hvor Anders Fogh Rasmussen kaldte Putins intention om at optage Krim i Rusland for "et afgørende historisk brud på den kendte verdensorden".

-  Dette er et alarmsignal. For det euro-atlantiske fælllesskab. For Nato. Og for alle dem, der tror på et helt, frit og fredeligt Europa, sagde Anders Fogh Rasmussen ifølge Politiken.