Danmark ændrer bistand efter Ugandas nye homolov

16x9

Det får omgående konsekvenser for den danske bistandshjælp til Uganda, at præsident Yoweri Museveni i dag vil underskrive landets nye, skrappe lovgivn

Det får omgående konsekvenser for den danske bistandshjælp til Uganda, at præsident Yoweri Museveni i dag vil underskrive landets nye, skrappe lovgivning mod homoseksualitet.

- Vi vil omlægge støtten til Uganda, så vi fremover kanaliserer støtten til Uganda udenom staten og direkte til civile organisationer i landet. I første omgang gælder det en støtte på 50 millioner kroner, men fremover skal al støtte gå udenom staten, siger Handels- og Udviklingsminister Mogens Jensen til TV 2.

Danmark støtter i dag Uganda med omkring 310 millioner kroner om året. Heraf går cirka 100 millioner kroner til projekter, som den ugandiske stat styrer – mens resten går til civile organisationer. Fremover skal alle pengene altså gå til de civile organisationer.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke fjerner støtten fra Uganda. Så vi straffer altså ikke Ugandas fattige på denne måde. Men vi lader pengene gå udenom Museveni regering og staten, siger Mogens Jensen.

Ugandas præsident Yoweri Museveni har valgt at se stort på stormen af internationale protester mod loven. Han har endda demonstrativt valgt at invitere vestlige journalister til sin officielle residens i Entebbe udenfor hovedstaden Kampala. Her får de lov til at se præsidenten underskrive loven mandag formiddag, som en understregning af, at Uganda ikke er bange for at trodse sine vestlige donorer i denne sag.

Loven strammer Uganda love mod homoseksualitet, der i forvejen var hårde.

Loven kan betyde en straf på 14 års fængsel for ”førstegangsforseelser” og livsvarigt fængsel for ”grov homoseksualitet” – det vil eksempelvis sige gentagen homoseksualitet eller sex, der involverer mindreårige, invalide eller HIV-smittede personer. Det bliver også kriminelt offentligt at forsvare homoseksuelle og at ”tilskynde” til homoseksuelle forhold, for eksempel ved ”tvetydige berøringer” af andre mænd i offentligheden.

Stramningen af loven om homoseksualitet i Uganda har været længe undervejs, og præsident Museveni har tilsyneladende været i tvivl undervejs.

Lovforslaget kom oprindeligt fra et parlamentsmedlem fra præsidentens eget parti, der mente at der var behov for at beskytte Uganda børn mod "vestlig, homoseksuel" indflydelse.  Lovforslaget vakte voldsom debat, og i første omgang blev forslaget mildnet noget - idet en man fjernede  en bestemmelse om, at homoseksualitet i grove tilfælde skulle kunne medføre dødsstraf.

Museveni har også udsat underskrivelsen af loven for at få tid til at konsultere landets videnskabelige eksperter. Disse eksperter har siden konkluderet, at intet tyder på, at homoseksualitet skulle være medfødt eller genetisk betinget. Der er ifølge præsidenten tale om "unormale mennesker", der kan "rehabiliteres".

Den nye skrappe lov mod homoseksualitet er ikke noget særkende for Uganda. Afrika er det kontinent, hvor forbud mod homoseksualitet er mest udbredt. Ifølge en rapport fra Amnesty International har 38 afrikanske lande lovgivning, der forbyder homoseksualitet, og flere lande har strammet lovgivningen indenfor de seneste år. I mange afrikanske lande betragtes homoseksualitet som et levn fra kolonitiden og et eksempel på skadelig, vestlig indflydelse.

Der er dog også undtagelser. Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu har eksempelvis rettet en voldsom, moralsk kritik mod den ugandiske præsident og den nye lovgivning:

-Vi må være helt klar over dette: Menneskehedens historie er fuld af forsøg på at lovgive imod kærlighed eller ægteskab på tværs af klasser, kaste eller race. Men der er intet videnskabeligt grundlag for eller genetisk forklaring på kærlighed. Der findes kun Guds kærlighed. Der findes ingen videnskabelig retfærdiggørelse for fordomme og diskriminering. Aldrig!, siger Desmund Tutu ifølge den britiske avis The Guardian.