Den engelske kirke advarer mod homo-velsignelser

Biskopperne i den engelske kirke har sendt en ny rådgivning ud, der advarer præsterne mod at velsigne gifte homoseksuelle par.

Den nye vejledning kommer som svar på ny lovgivning, der tillader homoseksuelle ægteskaber i England og Wales - de første ceremonier starter i marts.

- Man bør ikke velsigne dem. Præsterne bør svare følsomt på andre måder, lyder det i retningslinjerne.

De første ægteskaber mellem mand og mand eller kvinde og kvinde finder sted I England og Wales fra 29. marts, men loven understreger, at den engelske kirke ikke kommer til at udføre dem.

Indtil nu har kirkens holdning været, at præster i den anglikanske kirke må indgå i civile partnerskaber, men kun hvis de lover at holde sig i cølibat.

I de nyeste retningslinjer fremgår det dog, at ledelsen i den engelske kirke ikke vil tillade, at mænd eller kvinder, der er i registrerede partnerskab med en af samme køn at blive hverken biskop eller præst.

- Dertil betragtes det som upassende opførsel for ansatte i kirken at indgå i et ægteskab med same køn, lyder det klart.