Udland

Amnesty: Verdenssamfundet lukker øjnene for etnisk udrensning

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International kritiserer nu verdenssamfundet for ikke at have grebet ind i Den Centralafrikanske Republik, hvor organisationen mener, at der foregår en etnisk udrensning.

Den etniske udrensning af muslimer har ifølge Amnesty fundet sted i de vestlige og mest befolkede dele af landet siden tidligt i januar.

- Militsen anti-balaka udfører voldelige angreb i et forsøg på etnisk udrensning. Resultatet er en muslimsk masseflugt af dimensioner, siger Joanne Mariner, som er rådgiver i Amnesty International.

Amnesty-rapporten er baseret på over 100 interviews med førstehåndsvidner. De fortæller om angreb mod muslimer i flere nordvestlige byer.

- Situationens alvor kræver øjeblikkelig handling, siger Joanne Mariner ifølge Dagbladet.no.

Har ikke magtet at gribe ind

Amnesty International kritiserer nu verdenssamfundet for ikke at have grebet ind.

- Internationale fredsbevarende styrker har ikke magtet at standse volden. I nogen tilfælde er de gået med til at tillade anti-balaka-militsen har udfyldt det magtvakuum som opstod, da Seleka forsvandt, siger Donatelle Rovera fra Amnesty.

Den muslimskdominerede oprørsgruppe Seleka trak sig tilbage i december, da Frankrig sendte soldater ind i landet. Da Seleka sad ved magten gjorde kolationen sig skyldig i massakrer, voldtægter og angreb mod kristne byer. Med Selakas tilbagetrækning har den kristne milits anti-balaka overtaget kontrollen.

En af de værste forsøg på etnisk udrensning, som Amnesty nævner i rapporten, er et angreb i byen Bossemtele den 18. januar, hvor mindst 100 muslimer, blandt dem både kvinder og børn, dræbt.

FN advarer mod folkemord

Krisen i Den Centralafrikanske Republik er gået fra ondt til værre de seneste måneder. FN-udsendingen Leila Zerrougui har tidligere advaret mod folkemord på grund af den religiøse dimension ved konflikten.

EU har forpligtet sig til at bruge over en milliard kroner på krisen, og godkendte for nylig at sende 500 soldater til den tidligere franske koloni. De bliver sat ind i tillæg til de 5500 soldater i Den Afrikanske Unions styrke i landet, samt de 1600 franske soldater som allerede er på plads.