Udland

Tantholdt i Syrien: Vi bliver konstant overvåget

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt fortæller her om sine oplevelser i Syrien.

"Ahlan wa Sahlan. Velkommen til Syrien", siger grænsevagten, da vi ankommer til den syriske side af grænsen mellem Libanon og Syrien. På min telefon tikker en sms ind, hvor der også bydes velkommen fra det syriske teleselskab Syriatel.

"20 kr. for opkald til Danmark. Nødopkald er gratis."

Rart at vide, tænker jeg, da vi ruller ind i det borgerkrigshærgede land.

Det er første gang i over tre år, at jeg besøger Syrien med et visum i mit pas. Siden krigen begyndte har jeg flere gange krydset grænsen fra Tyrkiet uden tilladelse fra de syriske myndigheder, hvilket er den eneste mulighed, hvis man skal dække konflikten i den oprørskontrollerede del af landet.

Nu krydser fotograf Jens Dalhøj og jeg grænsen mellem Libanon og Syrien på lovlig vis. Med i bilen har vi to syrere, der har hentet os i Beirut. Vi mødte dem i aftes på vores hotel. Chaufføren Ahmed og tolken Muhammed udtrykker stor misundelse, da jeg fortæller dem, at jeg mødte deres præsident Bashar al-Assad under et besøg i Damskus med den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller.

"Jeg har levet i Syrien i 40 år, og jeg har aldrig mødt ham. Du er heldig", siger Muhammed, der skal være vores "overfrakke", mens vi er i Syrien. Han arbejder for informationsministeriet, og skal holde øje med, hvad vi laver.

Langs den tosporede hovedvej fra grænsen til Damaskus er der ikke mange synlige tegn på krig. En stor kontrast til mange andre steder i Syrien, som jeg har besøgt, der nærmest er jævnet med jorden. Vi møder kun to checkpoints på vej mod hovedstaden. Begge steder er stemningen lattermild og afslappet. Her er tydeligvis ingen umiddelbar trussel fra oprørere.

I udkanten af Damaskus mødes vi af en trafikprop. Vi snegler os mod Informationsministreriet, der er første stop. Her finder vi kvinden, der har givet os tilladelsen til at rapportere fra Syrien. Hun taler engelsk med britisk accent efter et ophold på Oxford University.

Det er hende, jeg skal holde mig gode venner med under mit ophold. Det er hende, der kan få ting til at ske. Uden hende kan intet lade sig gøre.

Jeg læser min liste op over idéer til historier, jeg gerne vil lave, og steder jeg gerne vil besøge. Jeg vil gerne følge evakueringen i Homs, besøge et syrisk fængsel, besøge flygtningelejren Yarmouk, på opgave med syriske soldater, se de kemiske våben osv. Hun noterer det hele, og virker meget velvillig og smiler. Lad os nu se. Vi får at vide, at vi er blandt blot tre udenlandske medier, der lige nu er i Damaskus.

Det er uhyre svært at få visum, og dem der får, forsøger Informationsministeriet at styre så meget som muligt. Det begyndte allerede ved første møde med Ahmed og Muhammed på hotellet i Beirut, og det vil fortsætte til vi rejser hjem.

Vores kamp bliver at forsøge at rapportere så objektivt som muligt.

Vi bliver konstant overvåget, men lige nu er alle søde og rare. Indtil videre.

Velkommen til Damaskus.

Du kan følge Rasmus Tantholdt på Twitter, Instagram, Vine og Facebook.