Voldsom uro i Istanbul over ny internet-lov
Tyrkisk uropoliti brugte tåregas og vandkanoner for at sprede flere tusinde personer, der lørdag demonstrerede mod nye begrænsninger på internettet i Tyrkiet.
Over 2000 mennesker, de fleste unge, havde samlet sig pĂĄ Taksim-pladsen i Istanbul for at vise deres utilfredshed med de nye regler.
De kastede sten mod politiet, knuste ruderne i flere butikker og sprayede anarkistiske slagord på bankbygninger. Politiet jagede mange af demonstranterne væk fra pladsen og ned i sidegaderne.
De nye begrænsninger har vakt stor bekymring både i Tyrkiet og i udlandet.
Kritikere siger, at de nye regler er et forsøg fra premierminister Recep Tayyip Erdogan på at lægge hindringer i vejen for oppositionen og gøre det vanskeligere at lægge viden om korruption online.
- Jeg betaler min egen internet-regning, men regeringen bestemmer, hvilke sider jeg mĂĄ kigge pĂĄ, beklager en af de unge demonstranter sig.
- De vil kontrollere, hvad vi foretager os pĂĄ internettet. Det er undertrykkelse. Men de unge vil ikke undertrykkes, og vi accepterer ikke dette uden modstand, siger han.
Loven betyder, at de tyrkiske telemyndigheder får ret til at lukke hjemmesider administrativt, uden afgørelsen behøver at komme for en domstol. Loven forpligter samtidigt internetudbydere til at gemme data om brugernes aktiviteter på nettet i to år, og give myndighederne adgang til oplysningerne, hvis det bliver krævet.
Tidligere lørdag forsvarede Erdogan loven, som blev vedtaget i parlamentet onsdag, og nu afventer præsidentens underskrift. Han afviser, at den krænker borgernes privatliv.
- Disse reguleringer medfører absolut ikke censur på internettet. Tværtimod. De gør internettet mere sikkert og mere frit, sagde han til flere tusinde tilhængere.
Han tilføjede, at det er helt udelukket, at myndighederne får adgang til folks private data som følge af loven.
Præsident Erdogan ved flere lejligheder udtalt sig meget kritisk om internettets muligheder, og har kaldt sociale medier får "skadelige for samfundet", skriver den britiske TV-station BBC. Internettet og sociale medier har spillet en stor rolle i organiseringen og koordineringen af de store demonstrationer mod regeringen i det seneste år. Kritikere mener, at det er den virkelige årsag til, at regeringen ønsker mere kontrol med især de sociale medier.
Organisationen Human Rights Watch siger, at restriktionerne skaber bekymring for, at "en regering i defensiven forsøger at styrke sine beføjelser for at lukke munden på kritikere og til vilkårligt at begrænse politisk belastende oplysninger online".