Udland

Syrien: Tøndebomber skaber rædsel i Aleppo

I Syrien eskalerer angrebene fra luften, og en særlig type bomber skaber rædsel lige nu.

Der er tale om primitive tøndebomber, lavet af eksempelvis gamle olietønder fyldt med et hjemmelavet sprængstof af kunstgødning og olie og fyldt op med metalstykker. Tønderne bliver smidt ud fra helikoptere, og eksploderer, når de rammer jorden med voldsomme ødelæggelser til følge.

På en enkelt dag blev mindst syv sådanne bomber smidt over den belejrede by Aleppo. En af bomberne ramte en skole og forårsagede store ødelæggelser.

USA har proteseret mod den syriske regerings brug af tøndebomber.

Januar måned var den hidtil blodigste i Syriens historie. Siden nytår har omkring 6000 mennesker mistet livet.