Udland

Paven sendte fredsduer ud, men så skete dette…

De skulle have været et tegn på fred, men Pave Frans’ to hvide duer nåede kun lige at se Peters Pladsen, inden vilde fugle kastede sig over dem.

Titusinder af mennesker så søndag til, mens en havmåge og en sort krage bed og hakkede i de to hvide fugle, skriver The Guardian.

Den ene af duerne mistede en del fjer, da mågen havde fat om den. Den anden blev gentagne gange hakket i af kragen. Det er uklart, om de slap væk.

Duerne blev sendt ud som en fredsappel til Ukraine, hvor demonstranter og politifolk kæmper i gaderne.