Udland

Derfor står Stoltenberg for fald

Han rejste sig som et samlende fyrtårn over Norge efter massemordet i Oslo og på Utøya 22. juli 2011.

Hele den vestlige verden hyldede Jens Stoltenberg som en statsmand og landsfader - men alligevel tyder alt på, at Norges statsminister ikke længere kommer fra Arbeiderpartiets rød-grønne koalitionsregering, når folkets stemmer er talt op efter mandagens valg til det norske Storting.

FAKTA

Hvert fjerde år i september vælger Norge 169 repræsentanter fra 19 regioner til Stortinget.

Valgdagen falder altid på en mandag.

Norske statsborgere, der er fyldt 18 år inden udgangen af valgåret, kan stemme.

Det er frivilligt, om kommunerne vil åbne valgstedene allerede søndag.

Formentlig bliver Erna Solberg, der er leder af partiet Høyre, landets nye førstedame med støtte fra Fremskrittspartiet - ifølge flere norske kommentatorer ikke nødvendigvis fordi hun er personligt populær - men fordi flertallet af nordmændene slet og ret kræver et nye ansigter ved roret.

Talte for kærlighed

22. juli var 77 mennesker slået ihjel og regeringsbygningen kollapset, men sammen med sin nærmeste medarbejdere oprettede Jens Stoltenberg en midlertidig kommandocentral i underste etage af statsministerboligen, der ligger i hjertet af Oslo få minutters gang fra kongeslottet.

Herfra ledede han landet gennem den værste tragedie i nyere tid - og han gjorde det med en personlig hjertelighed og åbenlys sorg, der i første omgang gjorde ham uhyre populær både ude og hjemme.

I 2009 havde Jens Stoltenberg trods dårlige meningsmålinger vundet det foregående stortingsvalg, og selvom han forud for tragedien ikke have synderlig opbakning i befolkningen, så klarede han at samle landet og fremstå som et vigtigt talerør for, at den bedste måde at bekæmpe intolerance og vold, er med kærlighed og åbenhed - og ikke med mere had.

Kritikken spidsede til

Men efterhånden som forholdene omkring tragedien blev kulegravet, og det blev mere og mere tydeligt, at myndighedernes talrige fejl formentlig havde kostet adskillige menneskeliv, så mistede Arbeiderpartiet hurtigt den opbakning, der ellers tilfaldt partiet i kølvandet på 22. juli.

Nogen skulle have skylden for alle fejlene - og det blev Arbeiderpartiet, der nu i otte år og to regeringsperioder har stået i spidsen for den norske administration.

22. juli-tragedien er dog i det store og hele blevet holdt ude af valgkampen - og når Stoltenbergs regering dagen inden valget står for fald, handler det da også først og fremmest om økonomi, velfærd, indvandring og miljø - helt som det gør i Danmark.

Olie, fremmede og fattige

Regeringen er blevet beskyldt for, at olieeventyret er løbet af sporet med miljøproblemer og en usund økonomi til følge - og henover sommeren har det fyldt en del i de norske aviser, at tiggere og kriminelle fra det tidligere Østeuropa har Norge og de 'naive' nordmænd som populært rejsemål - ligesom landets mange anlægsbyggerier tilsyneladende ikke tilfalder norske entreprenører.

Nye tal viser desuden, at der er kommet flere fattige i Norge - og regeringen er blevet kritiseret for, at dens socialpolitik har været uden initiativ.

Men mest af alt har valgkampen handlet om oliepengene - ifølge den politiske redaktør ved Dagbladet uden, at der er kommet reelle svar på bordet.

Kender ikke fremtiden

- Efter flere ugers valgkamp kender vi fortsat ikke svaret på, om en ny regering vil følge regelen for brug af oliepenge, eller om de vil bygge en firsporet motorvej over fjeldet, skriver politisk redaktør, Marie Simonsen, i en kommentar søndag.

- Det er selvfølgelig grundlæggende, men det er kun i et olierige, at en valgkamp til forveksling lyder som regeringens budgetkonference, skriver Marie Simonsen.

Har stemt

Op mod halvdelen af Norges kommuner åbnede allerede søndag for valgstederne.

Blandt dem, der allerede har stemt, er Jens Stoltenberg.

Min plan er at vinde valget

Jens Stoltenberg, Norges statsminister

- Min mavefornemmelse er meget god, og jeg er grundlæggende optimistisk anlagt. Min plan er at vinde valget, sagde han søndag ifølge Ritzau.