Udland

Dagbog fra Damaskus: "Vi håber amerikanerne dræber Assad"

TV2 Nyhederne har i denne uge særligt fokus på konflikten i Syrien og forsøger at tegne et billede af, hvad der foregår i det borgerkrigshærgede land.

I denne blog kan du hver dag ugen ud læse om, hvordan livet er i Syriens hovedstad Damaskus, fortalt af en ung syrer, der bor i byen.

"Hej alle sammen,

I går var en relativt rolig dag her i Damaskus, men der er pludseligt en masse sikkerhedsstyrker og efterretningsfolk, der render rundt i gaderne. Der er også mange flere check points end der har været i de foregående dage. Hvis man går ud efter klokken otte om aftenen er man næsten sikker på at blive stoppet og få gennemrodet sin taske, og de stiller en masse åndsvage spørgsmål. Jeg blev selv stoppet i går, da jeg var ude og gå en tur efter midnat. Det er første gang det er sket.

Folk på gaden er begyndt at tale om, at USA alligevel ikke vil angribe Syrien. Det tror de!!!

Man kan stadig få de mest almindelige produkter her I byen, men det bliver stadigvæk sværere at finde brød for hver dag der går, og som jeg skrev i går, så stiger priserne hele tiden.

Der er også en del elektronik det ikke er til at skaffe længere.

Som jeg også skrev i går forsvinder elektriciteten tre timer dagligt, og når det sker, bliver folk nødt til at finde på noget andet, de kan lave.

Mange bruger tiden på at tale i telefon (de virker stadig), og andre går ture ude i byen. Det er stadig varmt her, og dejligt at komme ud i den friske luft.

Jeg bruger selv tiden til at sidde og studere ude på min altan, og ellers tager jeg nogle lange snakke med mine venner over telefonen.

Min mor bruger tiden på at få gjort rent i huset og få lavet mad, og min far går som regel en tur og venter på, at elektriciteten vender tilbage.

Når elektriciteten er her er det nemt nok at komme på nettet, men forbindelsen er virkelig dårlig, og det er svært at bruge for eksempel Skype til andet end chat.

Folk er holdt op med at tale om præsidenten - de taler mere om regimet nu.

Der er to holdninger her i byen: der er dem der mener, at præsidenten stadig har kontrol over situationen i landet, og gør det rette, og så er der dem der mener, at han har mistet kontrollen med alt andet end Damaskus, og at det kun er et spørgsmål om (kort) tid, før han falder.

Når folk taler om politik forsøger de at gøre det til en morsom ting. De laver vittigheder om, at Obama ikke tør angribe Syrien af frygt for Russernes og Iranernes reaktioner.

Man kan fortsat godt komme ud af Damaskus, men vejene er farlige, og det er med livet som indsats. Det er også blevet sværere at skaffe benzin, og man skal holde i kø i flere timer for at få fat i det.

Jeg har egentlig ikke selv gjort noget for at forberede mig på et angreb. Min familie og jeg har ikke råd til at hamstre som mange andre familier gør, så jeg har bare sørget for at købe en masse cigaretter, og at min taletidskort er tanket godt op, så jeg kan komme på nettet, og så klarer vi os ellers fra dag til dag.

Men alle dem der har råd køber ekstra mad, og gør alt hvad de kan for at forberede sig på et eventuelt angreb.

Der er masser af beskyttelsesrum rundt omkring i byen, og dem har jeg set blive gjort klar for længe siden. Men de er ikke til almindelige mennesker som mig. De er forbeholdt regimets folk - vi andre er overladt til at klare os selv.

Jeg er så ked af hvad der er sket i mit land og over vores usikre skæbne.

Jeg har brugt det meste af dagen i dag på at læse op til en eksamen jeg har i morgen, og bag efter gik jeg en tur i Damaskus gamle bydel, for at se hvad der skete. Det så meget normalt ud, men alle butikkerne lukkede tidligt, og folk skyndte sig hjem, da klokken blev otte.

De fleste af mine venner er mod regimet og de taler altid om, at præsidenten må fjernes. Ellers kommer de til at miste livet før eller siden, er de sikre på. Vi taler naturligvis også om massakrerne i Damaskus forstæder, og er rasende over, at regimet behandler sin egen befolkning på den måde.

Vi håber, at amerikanerne dræber Assad, fordi vi er sikre på, at hvis han falder, så vælter hele regimet.

Hvis alt går vel skriver jeg mere til jer i morgen.

Pas på jer selv!" For at beskytte den unge mand, der skriver dagbogen, mod repressalier fra regimet i Syrien, har TV2 Nyhederne valgt at holde han identitet hemmelig, men redaktionen kender hans navn, og er i daglig kontakt med ham.