Udland

Syvende gang er lykkens gang - panda født i Taiwan

I weekenden kom en lille ny panda til verden i Taiwan.

Moren er den ni-årige Yuan Yuan, som blev kunstig insemineret tilbage i marts. I løbet af de seneste tre år har den zoologiske have forsøgt at inseminere Yuan Yuan adskillige gange - og syvende gang skulle altså vise sig, at være lykkens gang. Naturlig graviditet ved pandaer i fangensskab er relativt sjældent.

Yuan Yuan er sammen med sin panda-ven Tuan Tuan doneret til Taiwan fra Kina. De to pandaer er blandt de mest populære dyr i den zoologiske have, og Yuan Yuans graviditet har været fulgt med spænding.

Normalt skal pandaunger, som er født uden for Kina, afleveres tilbage, men i dette tilfælde får Taiwan lov til at beholde ungen, skriver The Globe and Mail.