TV: Her er ofrene for meteorregnen

Meteorregnen, der ramte Ural-regionen i Rusland natten til fredag har såret 550 personer.

Størstedelen af de sårede stammer fra byen Chelyabinsk.

De foreløbige meldinger fra byens hospital er, at de har modtaget over 300 personer med større eller mindre kvæstelser.

- De skader, vi har behandlet folk for, har fortrinsvis været snitsår, der skyldes, at vinduer og rammer blev smadret og kastet rundt, fortæller hospitalets overlæge.

Der er foreløbig ingen meldinger om omkomne.

Meteorregnen i Rusland medførte en serie af eksplosioner i den nedre del af atmosfæren, som videre skabte en trykbølge - og det var den, som blandt andet fik glasset i vinduer til at sprænge i tusind stykker.

I aften kl. 20.25 passerer en kæmpe asteroide Jorden

Følg med LIVE her på tv2.dk i aften, hvor vi sender direkte fra NASAs udsendelse fra asteroidens vej forbi Jorden.