Udland

Danske unge i Prag angreb betjente

Natten til torsdag har danske unge igen været involveret i uroligheder i den tjekkiske hovedstad Prag.

Talskvinden for tjekkisk politi i Prag, Eva Kropacova, fortæller til idnes.cz, der er Tjekkiets førende dagblads hjemmeside, at politiet måtte møde taltstærkt op for at dæmpe gemytterne.

To unge danskere skulle angiveligt have angrebet to betjente under urolighederne.

De to unge vil ifølge idnes.cz sandsynligvis blive arresteret og anklaget for overfald på en offentlig embedsmand.

Ifølge talskvinden for tjekkisk politi i Prag, har politiet skærpet overvågningen i hovedstaden.

- Vi overvåger udlændinge, der ankommer og de hoteller, hvor de opholder sig. Vi har også øget vores patruljeringer, siger Eva Kropacova til idnes.cz.