Udland

Mandelas sygdom tager ny drejning

Den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela har det meget bedre, siger præsident Jacob Zuma, der netop har besøgt ham på hospitalet.

- Han var i godt humør. Han var glad for gæster på denne særlige dag og så meget bedre ud. Lægerne er tilfredse med hans fremskridt, siger Jacob Zuma ifølge Reuters.

Den 94-årige nobelprisvinder og helt fra kampen mod Apartheid har været indlagt i to uger.

Han blev indlagt til rutinekontrol og fik efterfølgende fjernet galdesten. Hans tilstand har været beskrevet som "alvorlig".

Det er endnu uvist, hvornår han kan udskrives.