Øjenvidne: Jeg hørte syv høje brag

Flere end 27 mennesker skal være dræbt i et skoleskyderi i byen Newtown i Connecticut i USA, lyder seneste melding fra tv-kanalen CBS-News.
Blandt ofrene er 18 børn, oplyser nyhedsbureauet AP ifølge avisen USA Today.
En pige fra skolen fortæller, hvordan hun oplevede massakren.
"Jeg var i gymnastiksalen, da jeg hørte syv høje knald udenfor. Læreren sagde at vi skulle gå over i hjørnet. Vi stod allesammen i en stor gruppe i hjørnet, og jeg blev ved med at kunne høre høje knald udenfor," siger pigen til NBC.
"Vi begyndte at græde, og så sagde læreren, at vi skulle gå ind i på kontoret, hvor ingen kunne finde os.
Efter lidt tid der en politimand ind på kontoret og sagde, at vi skulle løbe udenfor, og over i en bygning, hvor vores forældre var samlet."