Udland

Fremmedhadet i Tyskland vokser

Fremmedhadet i Tyskland vokser markant - det viser en undersøgelse, der er offentliggjort i dag.

Det er især i det tidligere Østtyskland, der er sket en stigning i antallet af folk, som mener, at udlændinge er et problem. Fire ud af 10 i det tidligere Østtyskland udtrykker fjendtlighed over for fremmede - det er dobbelt så mange som i landet som helhed.

Det er en udbredt opfattelse, at udlændinge kommer til Tyskland for at nyde godt af landets sociale ydelser.

Ifølge undersøgelsen har 16 procent af alle østtyskere meget højreorienterede holdninger - et tal der er steget i takt med, at arbejdsløsheden blandt unge er steget.