Udland

Obamas sundhedsreform godkendt

USA's præsident Barack Obama har netop vundet en gigantisk sejr. USA's høje-ste retsinstans, U.S. Supreme Court, har erklæret, at præsidentens omstrid-te sundhedsreform ikke er i strid med forfatningen.

De seks mænd og tre kvinder i den amerikanske højesteret var splittede i afgørelsen, men valgte trods det at opretholde reformen med stemmerne fem mod fire.

"Den afgørende stemme blev John Roberts, som er højesteretspræsident, og kendt for sine konservative holdninger, men i denne sammenhæng sikrede han, at Obamas reform kunne blive gennemført," fortæller TV 2's udsendte Jesper Steinmetz fra USA.

Folk tvinges til forsikring

Loven har skabt dyb splid i USA, da folk tvinges til at sørge for sygesikring, hvilket ifølge kritikere er en krænkelse af grundlæggende borgerrettigheder.

Højesteretten har en række tekniske indvendinger vedrørende reformen, der skabte forvirring omkring, om den var blevet underkendt eller ej. Det vurderes dog, at indvendingerne ikke vil få nogen praktisk betydning.

Bøden bliver i realiteten en skat

Særligt den del med bøden har tilsyneladende haft betydning for Højesterettens afgørelse.

"Affordable Care Acts krav om, at visse personer skal betale en bøde for ikke at have sygeforsikring, kan med rette betegnes som en skat," siger højesteretsformand John Roberts.

"I og med, at forfatningen tillader en sådan skat, er det ikke vores rolle at forbyde den," tilføjer han.

Sikrer sundhedssikring til alle

Sundhedsreformen, der ofte nedsættende omtales som Obamacare, har til formål at sikre dækning til de 32 millioner amerikanere, der i dag står uden sygeforsikring, og den vil samtidig forhindre forsikringsselskaber i at nægte forsikringer til folk, der i forvejen har en lidelse.

Krav om bøder endte i højesteretten

Det er bl.a. kravet om, at alle amerikanere skal tegne en sundhedsforsikring og betale en bøde, hvis de ikke gør det, der har resulteret i, at reformen skulle afgøres af højesteretten.

Prisen for sundhedsydelser i USA ligger i dag langt over, hvad de fleste uforsikrede amerikanere kan klare. For dem koster et besøg hos lægen 150 dollar (900 kroner), en hudlæge, der skal fjerne et mindre modermærke, kan tage 200 dollar (1200 kroner), og en mammografi kan koste helt op mod 1400 dollar (8400 kroner).