Udland

Dommens dag for Obamas sundhedsreform

Er præsident Barack Obamas omstridte sundhedsreform forfatningsstridig eller ej?

Striden om almindelig sygeforsikring for alle amerikanere går mange år tilbage.

1993:Den demokratiske præsident Bill Clinton fremlægger forslag om almindelig sygesikring for alle amerikanere. Det skal ske gennem konkurrerende, private forsikringsselskaber og med offentlig kontrol af priser. Forslaget forkastes - og får end ikke klar opbakning i Clintons eget parti.

4. november 2008:Demokraten Barack Obama vælges til præsident efter blandt andet at have lovet en sundhedsreform, som skal nedbringe omkostninger ved at blive syg og stoppe forsikringsselskabers misbrug af den eksisterende situation. Millioner af amerikanere loves sygesikring.

5. marts 2009:Obama holder et seminar i Det Hvide Hus om en sundhedsreform. Han lover konkret plan inden årets udgang.

August 2009:Kongressen formår ikke at leve op til tidsfrist om udspil til lovpakke på området. Modstanden tager til hos Republikanerne. På mange rådhuse i USA samles modstandere af reformplanen, som de fordømmer som "socialisme".

9. september:Obama taler i Kongressen om behovet for en sundhedsreform. En republikaner råber "du lyver", da Obama siger, at illegale indvandrere ikke vil nyde godt af en reform.

7. november 2009:Repræsentanternes Hus vedtager en særlig version af en reformpakke med spinkelt flertal på 220 mod 215. Kun én republikaner stemmer for, og 39 demokrater stemmer imod.

24. december 2009:Senatet vedtager sin version af en sundhedsreform med stemmerne 60-39. (Alle stemmer efter partifarve).

19. januar 2010:Republikaneren Scott Brown vinder overraskende valget i Massachusetts og erstatter den afdøde demokratiske veteran Edward Kennedy i Senatet. Dermed har Obamas parti ikke længere de 60 pladser, som kan forhindre forhalingsmanøvrer fra oppositionen.

Februar 2010:Obama fremlægger nyt revideret udspil til plan og mødes med ledende republikanere til et syv timer langt tv-transmitteret "topmøde", som ender uden enighed.

22. marts 2010:Sundhedsreformen vedtages i Repræsentanternes Hus med stemmerne 219 mod 212.

28. juni 2012:Højesteret afgør, om reformen er forfatningsstridig eller ej.

Det afgør otte højesteretsdommere og en højesteretspræsident i dag. Resultatet kan blive en bombe i det kommende amerikanske præsidentvalg.

Det er Obamas måske største politiske prestigeprojekt og svendestykke, der står på spil.

"Præsidenten har brugt et år af sin valgperiode på at få sundhedsreformen vedtaget, og den burde i princippet være en milepæl. Hvis den bliver skudt i sænk af retten, er det et politisk nederlag," siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

Får betydning for valget

Det forventes, at den endelige afgørelse i højesteretten, over det der kaldes den vigtigste reform i USA siden 1960'erne, bliver knivskarp.

Obamas omstridte sundhedsreform skal sikre sygeforsikring til 32 millioner amerikanere.

- Reformen bliver populært kaldet "Obamacare". Officielt hedder den "Patient Protection and Affordable Care Act".

- Den blev vedtaget i Kongressen i 2010, men træder først helt i kraft i 2014.

- Loven skaber dyb splid i USA, da folk tvinges til at sørge for sygesikring, hvilket ifølge kritikere er en krænkelse af grundlæggende borgerrettigheder. Derfor er spørgsmålet rejst overfor højesteret af 28 delstater, der vil have ændret reformen.

- Republikanere er rasende over reformen, som præsidentkandidaten Mitt Romney kalder en katastrofe for den amerikanske økonomi.

- Sundhedsreformen sikrer over 32 millioner mennesker sygesikring

Reformen indeholder blandt andet disse tre vigtige punkter:

- Forsikringsselskaber må ikke afvise folk, der allerede har en sygdom eller lignende.

- Reformen giver børn mulighed for at være en del af forældrenes sundhedsforsikring, indtil de er 26 år.

- Virksomheder med flere end 50 ansatte skal stå for de ansattes forsikring.

Højesterets beslutning kan få afgørende betydning for præsidentvalget 6. november, hvor Barack Obama duellerer med republikanernes Mitt Romney.

Hvis reformen overlever højesteret, vil det umiddelbart styrke Obamas muligheder for at blive præsident.

På den anden side er sundhedsreformen, der har tilnavnet obamacare, endnu ikke så populær, at Obama kan bruge den over for vælgerne. En Reuters-måling viser, at 70 procent af amerikanerne, der ikke har et fast politisk ståsted, er imod reformen.

Derfor vil Obama heller ikke udnytte en eventuel sejr i valgkampen, vurderer Niels Bjerre-Poulsen. Omvendt vil et nederlag til sundhedsreformen ikke nødvendigvis knække Obama.

"Hvis afgørelsen går præsidenten imod, kan han nå at sunde sig. Måske ligefrem ved at mobilisere politiske græsrødder, som han kan bruge til at få højesteret til at fremstå politisk."

"Som eksempelvis da den samme højesteret stoppede optællingen i 2000 og gav valgsejren til George W. Bush i stedet for demokraten Al Gore," siger Niels Bjerre-Poulsen.

Mitt Romney er modstander af reformen

Den anden præsidentkandidat, republikaneren Mitt Romney, fører valgkamp på, at han vil trække sundhedsreformen tilbage som noget af det første, hvis han bliver valgt som præsident. Men det kan vise sig at være farligt.

"Hvis højesteret finder reformen forfatningsstridig, trækker det luften ud af ballonen i forhold til hans valgkamp. Ingen kan gennemskue, hvilke konsekvenser afgørelsen får, for endnu ved ingen hvilket emne, der bliver dominerende i valgkampen," siger lektoren.

Samtidig er det hele en pudsig situation, fordi Obamas sundhedsreform bygger på en model, som Romney indførte, da han var guvernør i Massachusetts. Romney er dog vendt på en tallerken siden da, og mener nu at det er en dårlig idé.

Dobbeltmoralen udstilles

Hans argument er, at reformen godt kan indføres i en enkelt stat og ikke hele landet. Men det rammer ham som en boomerang, at han tidligere har skrevet kronikker om, at sundhedsforsikringen burde indføres i hele landet.

Hvis reformen skal rulles tilbage, vil det i det hele taget være lidt af et paradoks. Forskellige præsidenter har forsøgt at gennemføre en tilsvarende sundhedsordning i 70 år. Og den er allerede ved at blive bredt ud.

"Hvis den kendes forfatningsstridig vil det få uoverskuelige konsekvenser, for dele af reformen er allerede indført. En del af de amerikanere, der er blevet dækket, skal have frataget den ret igen," siger Niels Bjerre-Poulsen.