Udland

Piller med pulveriserede babyer beslaglagt

Sydkoreanske toldere har konfiskeret flere tusinde piller, som er blevet forsøgt smuglet ind over grænsen fra Kina.

Ifølge de sydkoreanske toldere indeholder pillerne pulveriseret menneskekød fra spædbørn eller fostre.

"Pillerne er fremstillet i det nordøstlige Kina, hvor nyfødte bliver hakket i små stykker, tørret i ovne og lavet til pulver," lyder det i følge den britiske avis The Telegraph fra de sydkoreanske toldmyndigheder.

Toldmyndighederne vil dog ikke ud med, hvor de døde spædbørn kommer fra eller, hvem der har fremstillet pillerne, af hensyn til det diplomatiske forhold til Kina.

Kina har dog erkendt problemet, og iværksatte sidste år en efterforskning af piller fremstillet af af nyfødte og fostre.

17.450 piller konfiskeret

Og problemet er tilsyneladende stort. De sydkoreanske toldere har siden august opdaget 35 forsøg på at smugle i alt 17.450 piller, forklædt som kosttilskud.

I Sydkorea er der mange, der tror at piller med menneskekød kan kurerer alskens sygdomme.

Ud over at det er kriminelt og uetisk, kan der også være en risko forbundet ved at indtage pillerne, der ofte er fyldt med bakterier og indeholder giftige kemikalier.