Kræft på tilbagetog i USA

Kræftsygdomme kræver fortsat færre liv i USA, men over 577.000 amerikanere vil alligevel dø af kræft i løbet af året, ifølge sundhedsmyndighederne.

Fra 1998 til 2008 faldt antallet af dødsfald som følge af kræft blandt mænd med i snit 1,7 procent, mens den årlige nedgang for kvinder og børn var på 1,3 procent. Antallet af registrerede kræfttilfælde gik ned med cirka 1 procent årligt fra 1996 til 2006.

Derefter begyndte den nedadgående kurve at flade ud. Sidst, der blev registreret en nedgang i antallet af kræftdiagnoser, var under den økonomiske depression i 1930'erne.

De seneste 10 år er antallet af en en række sædvanlige kræftformer faldet, men der er visse undtagelser. Både blandt mænd og kvinder er der en lille stigning i antallet af dødsfald som følge af kræft i bugspytkirtlen.

Blandt mænd er der i perioden også flere, der døde af hud- og leverkræft. For kvindernes vedkommende var der en lignende samme tendens inden for livmorhalskræft.

The American Cancer Society skønner, at 1,6 millioner amerikanere vil få en kræftdiagnose i løbet af året, samt at 577.190 vil dø af kræft.

Halvdelen kunne undgås, såfremt folk ændrede deres spisevaner, holdt op med at ryge eller motionerede mere, ifølge eksperter.

Rygning får skylden for hvert tredje kræftdødsfald, mens hver femte kræftdødsfald skyldes overvægt.

/ritzau/AFP