Udland

Fandt 23 torterede lig i syrisk by

Ligene af 23 torturofre er fundet i byen Idlib i det nordvestlige Syrien torsdag.

Det siger observatør- og menneskeretsgruppen Syrian Observatory For Human Rights.

Syriske sikkerhedsstyrker indtog onsdag Idlib og tvang væbnede oprørere ud af byen efter en fire dage lang offensiv.

"23 lig med mærker af ekstrem tortur er fundet tæt ved Mazraat Wadi Khaled vest for Idlib," hedder det i en erklæring fra gruppen.

Gruppen siger, at alle ofrene havde bind for øjnene og øjensynlig lagt i håndjern, inden de blev skudt i hovedet.

Af erklæringen fremgår det også, at fem mennesker er dræbt torsdag andre steder i Idlib-provinsen, hvor der har været blodige sammenstød mellem oprørere og sikkerhedsstyrker siden lørdag, da sikkerhedstyrkerne indledte en offensiv.

De fem blev dræbt i regionen Deir Ezzor i den vestlige del af provinsen, der grænser op til Tyrkiet.

Onsdag blev 37 mennesker dræbt under sammenstød rundt om i Syrien.