Udland

Athen sparer på julepynten

Grækenland har store økonomiske problemer. Det rammer nu også julepynten i hovedstaden Athens gader. Bystyret, med borgmester Giorgos Kaminis,i spidsen har besluttet at spare 90 procent på pyntningsbudgettet.

Den danske ambassade i Grækenland oplyser til tv2.dk, at der i år kun vil blive brugt 200.000 euro - svarende til omkring 1,5 millioner danske kroner på juleudsmykning.

Dermed er der skåret voldsomt ned på julehyggen i forhold til 2008, der var sidste jul før finanskrisen.

Dengang kostede udsmykningen 15 millioner kroner.

En del af besparelsen bliver hentet på byens centrale plads, Syntagma, som athenske skolebørn dekorerer, inden borgmesteren åbner julefestlighederne i aften klokken 18.