G20-topmøde i krisens tegn er slut

G20-landenes topmøde i Cannes er slut.

Den nu afblæste græske folkeafstemning stjal opmærksomheden. Men ellers har G20-lederne ikke mange konkrete resultater at lægge frem på bordet.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, satte punktum for topmødet med en næs-ten 40 minutter lang pressekonference,.

"Vi har haft en meget fortættet diskussion. Atmosfæren har været præget af situationens alvor, men jeg regner mødet for en succes," siger Sarkozy.

Sarkozy glæder sig først og fremmest over, at det i forbindelse med topmødet er lykkedes at få afblæst den folkeafstemning i Grækenland, som den græske premierminister, George Papandreou, varslede i mandags.

"Vi er meget glade for at konstatere, at atmosfæren i dag på ingen måde ligner den, vi oplevede ved ugens begyndelse," siger den franske præsident.

Sarkozy brugte næsten halvdelen af pressemødet til at tale om det faktum, at slutdokumentet nævner, at flere lande ønsker at indføre en ny skat på finansielle transaktioner.

Men han erkender samtidig, at der ikke er fuld opbakning til skatten.

Af mere konkrete tiltag er G20-lederne blandt andet enedes om at forbedre muligheden for at bruge Den Internationale Valutafond til at hjælpe lande i gældskrise.

Men detaljerne for hvordan bliver formentlig først forhandlet på plads til februar.

PĂĄ samme mĂĄde er der endnu ikke mange detaljer om, hvordan man vil styrke eurozonens egen redningsfond, EFSF, men der bliver forhandlet med blandt andet Kina.

Kina er sammen med Tyskland et af de lande, der har lovet at sætte gang i det hjemlige forbrug.

Der er i slutdokumentet ogsĂĄ en generel formulering, der antyder, at Kina er ĂĄben over for at lette pĂĄ den stramme styring af kursen pĂĄ sin valuta.

Følgende er i resuméform punktnedslag på nogle af de vigtigste elementer i G20-topmødets slutdokument:

* Gældskrisen i eurozonen. G20 bakker op om eurolandenes redningsplan fra sidste uge og opfordrer til, at den bliver gennemført hurtigt. Der arbejdes stadig på at finde ud af, hvordan euroens redningsfond, EFSF, får mere pondus - måske med hjælp fra blandt andet Kina.

* Den Internationale Valutafond (IMF). Der bliver åbnet for, at gældsplagede lande i højere grad kan trække på IMF's valutareserve gennem et system kaldet SDR (særlig trækningsret). Landene kan dermed trække op til 500 procent af deres kapitalandel i fonden. Ifølge nyhedsbureauet dpa kan det give Italien adgang til 45 milliarder euro og Spanien 23 milliarder.

* Italien. Premierminister Silvio Berlusconi er gået med til at blive holdt i ørerne af inspektører fra Den Internationale Valutafond, der skal holde øje med gennemførelsen af hans lovede reformprogram.

* Skattely. G20 vil fremover hvert ĂĄr lave en liste over lande, der holder for meget pĂĄ bankhemmelighed og fungerer som skattely. PĂĄ listen stĂĄr nu: Antigua, Barbados, Botswana, Brunei, Panama, Seychellerne, Trinidad og Tobago, Uruguay, Vanuatu, Schweiz og Liechtenstein.

* Banker. G20 navngiver 29 banker, der vurderes at være så vigtige for det globale finansielle system, at de har større kapitalbehov end andre og skal lave en plan for at kunne klare kriser uden at have brug for hjælp fra skatteyderne. 17 af bankerne ligger i Europa, otte i USA og fire i Asien.

* Valuta. G20-landene er enige om, at lande med store valutareserver skal reformere for at øge den hjemlige efterspørgsel og arbejde for større kursfleksibilitet. USA's præsident Barack Obama hilser det velkommen, at Kina dermed endelig åbner for at løsne styringen med sin valuta.

* Finanstransaktionsskat. G20 noterer sig, at nogle lande ønsker at begynde at beskatte aktiehandler. Men der er ikke opbakning til den globale skat, især topmødevært Frankrig havde håbet på. Sarkozy kalder det "en moralsk rigtig skat", fordi revenuet skal gå til udviklingslande.