Udland

Se hvor Gaddafis børn gemmer sig

Muammar Gaddafis død er nu bekræftet, og det har fået oprørerne til at vende fokus mod hans familie, som i høj grad også har været med til at føre den jernnæve, der har trynet befolkningen. Det er lykkedes det meste af familien at flygte fra Libyen, men et par af sønnerne blev dræbt i kampe. Her er status på Gaddafis familie:

Fatiha:

Rolle: Gaddafis første kone. Mor til hans ældste søn Muhammad al-Gaddafi. Var kun gift med Gaddafi i seks måneder

Nu: Opholder sig i Algeriet

Muhammad al-Gaddafi:

Rolle: Søn af Fatiha, Gaddafis ældste søn, formand for den olympiske komité.

Nu: Flygtede ind i Algeriet, da Tripoli blev indtaget af oprørerne

Safia al-Gaddafi:

Rolle: Mor til syv af Gaddafis børn

Nu: Flygtede ind i Algeriet, da Tripoli blev indtaget af oprørerne

Saif al-Islam al-Gaddafi:

Rolle: Ældste søn af Safia, taler flydende engelsk. Var Libyens moderne ansigt udadtil

Nu: Han blev meldt dræbt den 20. oktober i Sirte, men andre reporter siger, at han blot blev såret

Saadi Gaddafi:

Rolle: Tredjeældste søn, Præsident i det libyske fodboldforbund, har haft en kort karriere som spiller i den Italinske Serie A.

Nu: Opholder sig i nabolandet Niger

Mutassim Gaddafi:

Rolle: Fjerdeældste søn, National sikkerhedsrådgiver

Nu: Blev dræbt da han sammen med sin far og Saif kæmpede den sidste kamp i Sirte. Hans død er bekræftet og liget er vist på libysk tv.

Hannibal Gaddafi:

Rolle: Femteældste søn, leder af statens fragtselskab

Nu: Flygtede ind i Algeriet, da Tripoli blev indtaget af oprørerne

Saif al-Arab Gaddafi:

Rolle: Sjetteældste søn, officer i hæren

Nu: Blev dræbt i et koordineret Nato-angreb den 30. april 2011. Han opholdt sig på at af sin fars tilholdssteder

Khamis Gaddafi:

Rolle: Syvendeældste søn, Kommandør i hæren

Nu: Blev meldt død under kampe i oktober, men Khamis har to gange før været erklæret død, hvorefter han dukkede op i live

Ayesha al-Gaddafi:

Rolle: Gaddafis ældste datter, leder af en velgørenhedsfond

Nu: Flygtede ind i Algeriet, da Tripoli blev indtaget af oprørerne

Kilde: BBC