Udland

Oprydningen i Oslo er i fuld gang

"Det er ufatteligt, at det kan ske i Norge." Sætningen bliver gentaget igen og igen af gummigeds-fører Geir Åsheim, mens han og hans lille sjak på i alt fire mand kører rundt i det stort set menne-sketomme centrum af Oslo for at rydde det værste af vejen efter fredagens terrorangreb i regeringskvarteret.

Geir Åsheim læsser skovlfuld efter skovlfuld af glasskår, fliser og metal-lister op i sin kollegas lastbil, mens sjakket arbejder sig gennem Stortor-vet, godt 200 meter fra det sted, hvor bomben gik af fredag eftermiddag.

"Det er ikke til at begribe. Den bliver fyldt op, det er helt sikkert," siger han og peger på lastbilens 12 kubikmeter store lad.

Ritzau sidder med i førerhuset, mens Geir Åsheim kører gennem først én, siden to politiafspærringer i sin gamle og støjende gummiged.

Han aner ikke, om han overhovedet må have en journalist med ind, så han kører videre, og ingen standser ham.

"Jeg bor 12 kilometer væk, og jeg kunne høre braget. Jeg har arbejdet med sprængninger i de norske fjelde, men jeg har aldrig hørt noget lignende," siger han.

Han kører forbi en butik, der hedder "glasmagasinet". Det flyder med glasskår, og sjakket beslutter sig for først at rydde op foran en tøjbutik lidt længere væk.

Geir og kollegaen Rynar i den anden gummiged kører deres skovle mod hinanden for på den måde at skrabe så meget glas og stenrester sammen som muligt.

Herefter tager Rynar sig af et apoteks forhenværende facade i nærheden.

"Jeg har aldrig set så få mennesker på gaden herinde. Det er fredag aften, og der plejer at være fyldt med folk heromkring," siger Geir Åsheim, inden han til sidst venligt beder om fred til at passe sit arbejde, der vil vare hele natten.

På en anden af afspærringerne vandrer fotografer rundt mellem hinanden og tager billeder af den raserede regeringsbygning de øvrige ødelæggelser.

Bygningen har stadig strøm, og fra flere rum højt oppe brænder enkelte lys ud i den mørke, mørke norske nat.

Kjell Steinar Petersen går forbi. Han bor på hotel et par hundrede meter fra gerningsstedet.

"Jeg troede, at der var en gaseksplosion på mit hotel. Der dryssede puds ned fra loftet i hotellets restaurant," fortæller han.

"Så kom der en masse udrykningskøretøjer op mod hotellet, men de drejede jo af og kørte op mod regeringsbygningen," siger han og fortsætter:

"Og jeg tænkte jo, "nej, I kører forkert, det er her, den er gal"," siger Kjell Petersen.

"Jeg har svært ved at finde ord, der kan beskrive, hvordan jeg har det. Det, der er sket, er det mest forfærdelige, der er sket i Norge siden Anden Verdenskrig," siger han.