Udland

Øjenvidne: Der er blod på jorden

Mindst to er blevet dræbt og mange er såret efter en bombe eksploderede i det centrale Oslo i eftermiddag. Den danske journaliststuderende Mads Nørgaard Larsen sad i en vens lejlighed halvanden kilometer fra ekplosionsstedet, da de hørte braget.

"Vi hørte et brag og vinduerne klirrede. Først troede vi, at det var et lyn, men da vi kiggede på computeren, fandt vi ud af, hvad der var sket. Da vi kom ud på gaden, kunne vi se, at der var blod på jorden og store dele af bygningerne var blæst ud," siger Mads Nørgaard Larsen.

Et interview med en af de sårede kan ses sidst i videoklippet. Vi advarer om stærke billeder.