"I kommer ikke til at ødelægge os"
"I kommer ikke til at ødelægge os. Dette skal ikke ødelægge vores demokrati og engagement for en bedre verden." Sådan lød budskabet fra den norske statsmi-nister Jens Stoltenberg efter eksplo-sionen i det centrale Norge og skyderi på en ø, hvor den socialdemokratiske ungdomsorganisation (AUF) holdt sommerlejr:
"Jeg har et budskab til den som angreb os og til dem, som står bag. Ingen skal bombe os til tavshed, og ingen skal skyde os til tavshed. Og ingen skal nogensinde skræmme os fra at være Norge," siger Jens Stoltenberg.
Han kaldte desuden angrebene for feje:
"I dag er Norge er ramt af to chokerende, blodige og feje angreb. Vi ved, at der er mange døde og sårede. Det er en aften, som kræver meget af os alle - de kommende dage kommer også til at kræve endnu mere. Dem er vi klar til at møde - Norge står sammen i krisetid," siger han.
Han opfordrer nordmændene til at passe på hinanden i aften:
"I morgen skal vi vise verden, at det norske demokrati bliver stærkere af hændelsen. Vi skal finde de skyldige og holde dem ansvarlige," siger Jens Stoltenberg.