Flere dræbt af skud på norsk ø
Politiet bekræfter overfor den norske tv-kanal NRK, at en person er pågrebet efter skyderiet på øen Utøya, hvor den Socialdemokratiske ungdomsafdeling i Norge holder politisk sommerlejr. Mindst fire personer er blevet dræbt.
Ifølge øjenvidner, der er sluppet væk fra øen, havde gerningsmanden norsk udseende. Han skal være mellem 1,85 og 1,90 meter høj og have blondt hår. Sam-tidig frygter norsk politi, at der er placeret sprængstof på øen. Politiet bekræfter desuden, at der en sammen-hæng mellem terrorangrebet og skyderiet på øen Utøya.
En mand udgav sig for at være politimand på et rutinetjek efter terrorangrebet i den norske hovedstad Oslo for at blive fragtet til øen. Da han ankom til øen, der ligger cirka 10 kilometer uden for Oslo, begyndte han at skyde omkring sig.
Niels Brinch: Det hænger sammen
Skyderiet på øen sker samtidig med, at regeringskvarteret i Oslo er blevet udsat for et terrorangreb. Ved bombeeksplosionen blev den norske statsminister, Jens Stoltenbergs, kontor raseret.
Jens Stoltenberg skulle have holdt tale ved sommerlejren i morgen, men om de to hændelser i Norge hænger sammen vides endnu ikke.
Ifølge TV 2's journalist Niels Brinch, der har speciale i terrorisme, er det dog usandsynligt, at terrorangrebet i Oslo og skyderiet på den norske ø ikke hænger sammen.