Udland

Tyskland fastholder grænse-kritik

Tyskland er fortsat kritisk over for Danmarks planer om at indføre permanent grænsekontrol, men er tilfreds med, at der ikke indføres pas- og personkontrol.

"Nutidens unge skal ikke opleve, hvad min generation i sin tid oplevede. Vi lever i et frit Europa," siger Guido Westerwelle og fortsætter:

"Vi er ikke overbevist om, at det er klogt at opføre bygninger ved grænsen."

Udtalelserne kommer efter at Tysklands udenrigsminister Guido Westerwelle i dag har mødtes med den danske udenrigsminister Lene Espersen for at tale om regeringen og Dansk Folkepartis forslag om skærpet grænsekontrol ved de danske grænser.

Et forslag der har fået kritik fra flere kanter. Blandt andet fra Tyskland, men også Lykke Friis og Poul Nyrup Rasmussen har været ude og kritisere forslaget.

Debatten om den skærpede grænsedebat har også udviklet sig til en debat mellem Søren Pind og EU-eksperten Marlene Wind. Søren Pind har kritiseret Marlene Winds udtalelser i debatten om grænsedebatten, og blandt andet kaldet hende latterlig og Marlene Halv-Wind.