Udland

Dansk ambassadør på vej til Libyen

På de libyske oprørers pressemøde sent tirsdag i Benghazi, blev der læst en meddelelse op fra den danske udenrigsminister Lene Espersen.

Det fortæller TV 2|NYHEDERNEs reporter Uffe Dreesen fra oprørsbyen Benghazi.

I meddelsen hilser Danmark det Nationale Overgangsråd, men der var ifølge Uffe Dreesen ikke et ord om hvorvidt Danmark vil anerkende overgangsrådet, sådan som allerede Frankrig, Italien og Quatar har gjort.

Til gengæld kunne Lene Espersen meddele at en dansk ambassadør er på vej til Benghazi.

Kritik af Nato

På pressemødet i Benghazi kritiserede Abdel Fattah Younes, der leder oprørernes styrker, skarpt Nato.

"Natos reaktion er meget langsom. En embedsmand ringer til en anden, og så fra den embedsmand til lederen af Nato og fra lederen af Nato til kommandøren i felten. Det tager otte timer," sagde Younes.