Udland

Libyen ønsker kampene stoppet

Muammar Gaddafis regering i Libyen vil have kampene mellem regeringsstyrker og oprørere standset.

Det siger den libyske viceudenrigsmi-nister, Abdelati Obeidi, der søndag af-ten var i den græske hovedstad, Athen.

Her mødtes han med Grækenlands premierminister, George Papandreou.

"Det ser ud til, at de libyske myndigheder søger en løsning," sagde Grækenlands udenrigsminister, Dimitris Droutsas.

"Der skal seriøse bestræbelser til for at skabe fred og stabilitet i regionen," tilføjede han.

Obeid sagde, at han fra Athen vil rejse videre til Tyrkiet og Malta.