Udland

Gaddafitilhængere omringer FN-chef

En gruppe af vrede Gaddafi-tilhængere trængte sig i dag ind på FN's generalsekretær Ban Ki-Moon i Kairo. Det oplyser AP.

Ki-Moon var ved at forlade bygningen efter et møde med Den Arabisk Liga, da Gaddafi-tilhængerne afskar ham og hans sikkerhedsvagter vejen.

Demonstranterne bar billeder af Gad-dafi og råbte slagord mod USA og FN. Ban Ki-Moon og hans følge trak sig tilbage til bygningen og forlod stedet ad en anden udgang.

Lederen af Den Arabiske Liga, Amr Moussa, har udtrykt kritik af bombardementerne i Libyen. Han siger dog nu, at de støtter indsatsen, der handler om at beskytte civile.

"Vi respekterer sikkerhedsrådet resolution, og vi er ikke i konflikt med den. Specielt fordi, den bekræfter, at der ikke er tale om en invasion eller besættelse af libysk territorium," udtaler Moussa.