Udland

Danske fly igen i aktion i Libyen

Igen i nat har danske F-16-fly været på vingerne for at håndhæve flyve-forbuddet i luftrummet over Libyen.

Det fortæller John Kristensen, der er kaptajn i Forsvarskommandoen, til TV 2 NEWS. Han har været med til at træne flere af de danske piloter, der lige nu er i aktion i Libyen.

Danmark har sendt i alt seks F-16-kampfly til den italienske Naval Air Station Sigonella på Sicilien. De seks fly, 132 flyversoldater og en mængde gods ankom lørdag til basen, der ligger på Siciliens sydlige spids.

Det er en italiensk flådebase med permanent amerikansk tilstedeværelse.

Den internationale militæraktion går under navnet Odyssey Dawn. Og ud over dansk deltagelse, er der både amerikanske, britiske og franske fly og skibe involverede i aktionen.