VIDEO: Klimaraket styrter til jorden

Nasa's opsendelse af en klimasatellit gik helt galt tidligere i dag, da hjæl-peraketten styrtede ned i Stillehavet kort efter opsendelsen. Det oplyser nyhedsbureauet AP
Raketten blev sendt op i morges fra Vandenberg flybase i Californien, men satellitten løsrev sig ikke fra raket-ten. Det samme skete med en satellit af samme type for to år siden.
Beskyttelseskappe løsrev sig ikke
Ifølge myndighederne skyldtes uheldet, at en beskyttelseskappe på toppen af raketten ikke løsrev sig fra satellitten som planlagt omkring tre minutter efter opsendelsen. Dermed fik satellitten ikke nok fart til at kunne nå at gå i kredsløb om jorden.
Satellitten skulle de næste tre år have studeret, hvordan luftbårne partikler påvirker jordens klima.
Eksperterne forventer, at satellitten snart vil styrte ned i nærheden af Antarktis, ligesom det var tilfældet for to år siden.